Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2829472_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2024
J nr.
2023 - 4118
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. december 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 119 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 119
Vurderer ministeren, at en fjernelse af prisloftet på overskudsvarme vil medføre sti-
gende priser for forbrugerne, fordi overskudsvarmeproducenterne er fritaget for §§
20 og 21 i varmeforsyningsloven, eller vurderer ministeren, at forbrugerne allerede
er beskyttet af en række mekanismer, f.eks. substitutionsprincippet, projektbe-
kendtgørelsen og hvile i sig selv-princippet?
Svar
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det alene er overskudsvarmeleve-
randøren, som ikke er omfattet af den almindelige prisregulering om fastsættelse af
prisen på fjernvarme (nødvendige omkostninger), jf. § 20 og krav om anmeldelse til
Forsyningstilsynet mv. jf. § 21 i varmeforsyningsloven. Den fjernvarmevirksomhed,
der køber overskudsvarme, er fortsat omfattet af prisreguleringen, og fjernvarme-
selskabet vil i sine priser alene kunne indregne den laveste af enten prisloftet, eller
prisen fastsat efter § 20, herunder substitutionsprisen. Substitutionsprisprincippet
udspringer af § 20 og er fastsat i administrativ praksis ud fra omkostninger ved ek-
sisterende, lokale anlæg.
På trods af den øvrige regulering er det i forbindelse med indgåelsen af
Opføl-
gende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv.
(2021) vurderet, at der – i
fravær af prisloftet – kan være en risiko for, at fjernvarmeselskabet investerer i eller
køber og udnytter overskudsvarme til højere omkostninger end omkostningerne for
fjernvarmeselskabet ved varmen fra et alternativt, nyt VE-anlæg. Det vil være til
ulempe for de lokale varmeforbrugere.
Som det fremgik af mit svar på KEF alm. del spm. 460 af 25. oktober 2023 kan det
fx være tilfældet i områder med fossilt baserede anlæg, hvor substitutionsprisen
kan være høj. Der er ikke krav om, at substitutionsprisen opgøres eller indberettes
løbende, men vil – såfremt Forsyningstilsynet åbner en tilsynssag – skulle opgøres
ud fra omkostninger ved eksisterende, lokale anlæg. Prisloftet opgøres løbende og
fastsættes ud fra de forventede investerings- og driftsomkostninger samt faktiske
priseftervisninger ved et nyt VE-anlæg.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvorvidt en fjernelse af prisloftet på overskudsvarme vil medføre stigende priser for forbrugerne
2829472_0002.png
Godkendelse af et projekt efter projektbekendtgørelsen forudsætter, at det er det
samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Sigtet med en godkendelse efter
projektbekendtgørelsen er således et andet end det forbrugerøkonomiske hensyn,
som dog også kan indgå i en godkendelse efter projektbekendtgørelsen. Uanset,
om et projekt vedrører overskudsvarme eller anden produktionsform, er en godken-
delse efter projektbekendtgørelsen kun baseret på fjernvarmeselskabets forvent-
ninger til økonomien i projektet, og de reelle omkostninger kan derfor efterfølgende
vise sig at fravige disse omkostninger. Endvidere fører Forsyningstilsynet ikke tilsyn
med projektgodkendelser. En godkendelse efter projektbekendtgørelsen sætter
derfor ikke et loft over prisen og vurderes kun at indeholde en begrænset forbruger-
beskyttelse.
Hvorvidt en afskaffelse af prisloftet medfører stigende priser for forbrugerne vil af-
hænge af lokale forhold, herunder de kontrakter, som indgås mellem fjernvarmesel-
skabet og overskudsvarmeleverandøren, hvilken varmekilde overskudsvarmen for-
trænger i det lokale fjernvarmenet, og hvilke alternative varmekilder, som fjernvar-
meselskabet kan investere i.
Jeg er generelt opmærksom på, at sektoren er i udvikling, og at reguleringen skal
følge med. Mit ministerium gennemfører i øjeblikket en branchedialog mhp. at få
uddybet, hvilke muligheder branchen ser for udnyttelse af overskudsvarme, og jeg
forventer i den forbindelse også at blive klogere på flere lokale forhold for udnyt-
telse af overskudsvarme. Hvis det viser sig, at reguleringen kan indrettes bedre, er
jeg åben for at drøfte dette med aftalekredsen bag
Opfølgende aftale ifm. Klimaaf-
tale for energi og industri mv.
(2021) i foråret, når resultaterne af den igangsatte
branchedialog også præsenteres for aftalepartierne.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2