Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2797280_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF)
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. december 2023
J nr.
2023-6000
Rasmus Horn Langhoff har i brev af 4. december 2023 stillet mig følgende spørgs-
mål 108 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 108
Er der planer om yderligere regeringsinitiativer eller investeringer for at støtte
udviklingen og implementeringen af nye teknologier såsom DAC-FC teknologi i
Danmark? Hvordan agter regeringen at fremme forskning, udvikling og eventuel
kommerciel anvendelse af nye teknologier såsom DAC-FC, og hvilke skridt tages
for at integrere disse teknologier i det danske energisystem?
Svar
Det er afgørende for regeringen at sikre effektive og ensartede vilkår for den fort-
satte udvikling af innovative løsninger inden for grøn energiteknologi og fx kulstof-
fangst i Danmark. Det sker bl.a. gennem nationale støtteprogrammer, såsom det
Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Innovations-
fonden, men også gennem indsatsen for hjemtagning af midler fra EUs støttepro-
grammer, såsom Horizon Europe og EU Innovation Fund.
Med aftale om forskningsreserven for 2024, har regeringen i november 2023 ek-
sempelvis besluttet at afsætte 340 mio. kr. til videreførelsen af de fire grønne forsk-
ningsmissioner, herunder INNO-CCUS, der støtter udviklingen af teknologi til
fangst, anvendelse og lagring af CO₂, samt MissionGreenFuels, der støtter udvik-
lingen af teknologi til produktion af grønne brændstoffer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i 2023 dertil etableret et Hjemtagnings-
sekretariat i Energistyrelsen, der støtter danske virksomheder med ansøgninger til
fx EU Innovation Fund. Det anslås at EU Innovation Fund, der er finansieret af mid-
ler fra det europæiske kvotehandelssystem, samlet vil fordele omkring 400 mia. kr.
frem mod 2030 til grønne udviklingsprojekter i medlemsstaterne.
Jeg vil dertil gøre opmærksom på vores støttepuljer til CCS og grønne brændstof-
fer, der støtter energi- og klimateknologi i fuld skala. Disse støttepuljer er møntet på
teknologier, som er teknologisk modne, men som vi skal have op i kommerciel
skala. Således har regeringen en reguleringsramme for at understøtte lovende tek-
nologier hele vejen fra laboratorium til kommercialisering.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om evt. planer om yderligere regeringsinitiativer eller investeringer for at støtte udviklingen og implementeringen af nye teknologier i Danmark
2797280_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2