Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. december 2023
J nr.
2022 - 4040
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. december 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 104 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål 104
Ifølge Klimarådets statusrapport for 2022 risikerer manglende kapacitet i elnettet at
betyde, at nye sol- og vindprojekter ikke at kan blive tilkoblet elnettet. Vil
ministeren redegøre for den øgede kapacitet i elnettet, der påkræves for at kunne
tilkoble vedvarende energi (VE) til elnettet frem mod 2030, og de økonomiske
investeringer, der påkræves i denne forbindelse?
Svar
Det er Energinet og de lokale netvirksomheder, der har ansvaret for at drive, vedli-
geholde og udvikle elnettet. Deres opgave er at sikre, at markedsdeltagere, inkl. op-
stillere af VE, får adgang til elnettet på objektive, gennemsigtige og ikke-diskrimine-
rende vilkår. Den nødvendige udbygning af elnettet skal være baseret på identifice-
rede behov og foretages på en måde, der er omkostningseffektiv og tager hensyn til
samfundsøkonomien.
Da VE på land etableres på markedsvilkår, og på baggrund af private investeringer,
er bl.a. anlæggenes geografiske placering, nettilslutningsbehov og tidshorisont
forbundet med usikkerhed og løbende ændringer. Samplacering af produktion og
forbrug eller placering af nyt forbrug og produktion i områder, hvor der er, eller
forventes at komme, ledig kapacitet i nettet, kan alt andet lige være med til at
aflaste netudbygningsbehovet og øge tilslutningshastigheden.
Udbygning af eltransmissionsnettet sker med sigte på at dække behovet for kapaci-
tet i elnettet, øge forsyningssikkerhed eller indpasning af vedvarende energi m.v.
Det er et bærende princip for Energinets investeringer at sikre en samfundsøkono-
misk hensigtsmæssig udbygning af eltransmissionsnettet. Energinet er underlagt
en indtægtsrammeregulering med et fremadskuende element, der tager højde for
de fremtidige investeringer og meromkostninger til at understøtte den grønne om-
stilling.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2