Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2825828_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. februar 2024
J nr.
2023-5995
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har den 30. november 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 101 alm. del, som jeg hermed besvarer. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 101
Som følge af lovændringen, der udmønter aftalen ”Klimaplan for en grøn affalds-
sektor og cirkulær økonomi” fra 16. juni 2020, skal de kommunalt ejede forbræn-
dingsanlæg selskabsudskilles i et ApS eller A/S senest pr. 1. januar 2025, hvorefter
de vil være omfattet af selskabsskatteloven. Det kan indebære, at selskabers egen-
kapital med eksisterende gæld vil være negativ, da gældsforpligtelserne overstiger
selskabets værdi. Opstår en sådan situation, vil selskabet ikke kunne stiftes, uden
at der foretages en kapitalforhøjelse.
Kan ministeren bekræfte, at der i sådan en situation er tale om en kapitalforhøjelse,
som har til hensigt at opnå en positiv egenkapital i selskabet? Og kan ministeren i
forlængelse heraf bekræfte, at denne kapitalforhøjelse kan finansieres ved at hæve
taksterne? Såfremt kapitalforhøjelsen ikke kan ske over taksterne, kan der så i ste-
det opkræves et ekstraordinært momsfrit kapitalindskud hos borgerne?
Svar
Indledningsvist vil jeg bemærke, at når de kommunalt ejede affaldsforbrændings-
virksomheder skal selskabsgøres, er det op til den enkelte affaldsforbrændingsvirk-
somheds ejer (kommunen) og ledelse at vurdere, hvordan dette gøres mest hen-
sigtsmæssigt. Hvorvidt en kapitalforhøjelse er det rigtige og muligt vil afhænge af
den konkrete situation. Det vil tilsvarende være ejeren (kommunen) og ledelsen,
der vurderer, hvilken hensigt der er bag en given kapitalforhøjelse.
Jeg vil også fremhæve, at der i forbindelse med vedtagelsen af lov 745 om ny orga-
nisering af forbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald blev indført mulighed for, under helt særlige betingelser, at forlænge fristen 1.
januar 2025 for selskabsgørelse for affaldsforbrændingsvirksomheder, der ikke vil
kunne etablere et aktie- eller anpartsselskab (fx pga. at affaldsforbrændingsvirk-
somhedens balanceopgørelse er negativ). Fristen for selskabsgørelse kan forlæn-
ges til det tidligste tidspunkt efter den 1. januar 2025, hvor selskabsgørelse forven-
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, at de kommunalt ejede forbrændingsanlæg selskabsudskilles i et ApS eller A/S senest pr. 1/1-25
tes mulig for den pågældende affaldsforbrændingsvirksomhed (dvs. fx hvor affalds-
forbrændingsvirksomhedens balanceopgørelse er positiv). Affaldsforbrændingsan-
læg, der har fået fristforlængelse, vil skulle byde på opgaven med behandling af
forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, på lige fod med selskabsgjorte
anlæg.
Det vil være en forudsætning for at kunne opnå en fristforlængelse, at affaldsfor-
brændingsvirksomheden forud for en anmodning om fristforlængelse har afsøgt og
udelukket andre løsningsmuligheder (fx muligheden for at indskyde yderligere kapi-
tal).
I forhold til anden del af spørgsmålet, hvor der spørges ind til, hvilke muligheder der
er for at finansiere en kapitalforhøjelse igennem affaldsforbrændingstaksterne, har
jeg spurgt Energistyrelsen om, hvilke regulatoriske rammer, som man skal forholde
sig til. Energistyrelsen oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Med takster forstås den pris, som en affaldsforbrændingsvirksomhed modtager fra
fx en kommune i betaling for behandling af affaldet. Det er ikke reguleret, hvilke
konkrete omkostninger, der kan medregnes ved fastsættelse af affaldsforbrænding-
staksten på en kommunalt ejet affaldsforbrændingsvirksomhed. Affaldsforbræn-
dingstaksten på en kommunalt ejet affaldsforbrændingsvirksomhed skal dog svare
til de omkostninger, der er forbundet med at levere ydelsen. Det vil være en konkret
vurdering, hvilke omkostninger som kan indgå i affaldsforbrændingstaksten, forbun-
det med at levere affaldsforbrændingsydelsen
Det bemærkes i tillæg hertil, at en kommunal affaldsforbrændingsvirksomhed er un-
derlagt princippet om økonomisk at skulle hvile i sig selv. Det betyder, at indtægter
fra og udgifter for en kommunal affaldsforbrændingsvirksomhed over en vis (kor-
tere) årrække skal balancere. Affaldsforbrændingsvirksomhed må frem til konkur-
renceudsættelsen således ikke optjene et overskud, og må ikke drives med fortje-
neste for øje.”
I forhold til tredje del af spørgsmålet, hvor der spørges ind til, om en kapitalforhø-
jelse kan opkræves hos borgerne, forstås det sådan, at kapitalindskuddet foretages
af kommunen, der i kraft af sit virke som ejer kan indskyde kapital i affaldsforbræn-
dingsselskabet. Hertil har jeg spurgt Energistyrelsen om rammerne for, at kommu-
ner kan indskyde kapital i affaldsforbrændingsvirksomhed, som oplyser følgende,
som jeg vil henholde mig til:
”El- og varmeforsyningsloven er ikke til hinder for, at kommuner indskyder kapital i
en affaldsforbrændingsvirksomhed. Det vil imidlertid som udgangspunkt være op til
den eller de kommuner, som investerer i og ejer virksomheden, selv at vurdere, om
investeringen er saglig og økonomisk forsvarlig. Indskud af egenkapital skal endvi-
dere ske under hensyntagen til statsstøttereglerne. Det kan for eksempel gøres
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, at de kommunalt ejede forbrændingsanlæg selskabsudskilles i et ApS eller A/S senest pr. 1/1-25
ved, at kommunen i situationen agerer, som en sammenlignelig markedsøkono-
misk aktør ville have ageret i en lignende situation. Den egenkapital, som en kom-
mune indskyder i virksomheden, vil som udgangspunkt gå tabt i forbindelse med en
eventuel konkurs.”
Afslutningsvist bemærker jeg, at der i spørgsmålet fremgår en antagelse om, at et
kommunalt kapitalindskud er momsfrit. For så vidt angår, hvorvidt et kapitalindskud
er momsfrit, så vil jeg henvise til Skatteministeriet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3