Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del
Offentligt
2873566_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 27-05-2024
Enhed: Kommunal og regional styring
og struktur
Sagsbeh: hen
Sagsnr.:2024 - 5929
Dok. nr.: 154077
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 89:
”Vil
ministeren forholde sig til, hvad der kan gøres fremadrettet for at sikre, at andre
kommuner ikke hæfter for så store gældsbeløb og kommunegarantier i fremtiden, jf.
sagen ved Frederikshavn Havn? Og vil ministeren redegøre for, om der er huller i
lovgivningen om den kommunale økonomistyring, der har muliggjort en skandale i
dette omfang?”
Svar:
Udgangspunktet er, at det inden for de lovgivningsmæssige rammer er
kommunalbestyrelsens ansvar at træffe beslutninger om og stå til ansvar for den
garantistillelse, kommunen påtager sig.
Garantier m.v. for lån kan alene stilles med den fornødne hjemmel i enten
sektorlovgivningen eller efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Hvis der måtte være et ønske om en evt. ændring i kommunerens adgang til at
påtage sig garantiforpligtelser, vil det skulle ske ved en ændring af relevant
sektorlovgivning.
I forlængelse heraf skal der henvises til, at transportministeren i besvarelse af S 955
af 17. maj 2024 har tilkendegivet, at det vil være oplagt i forbindelse med arbejdet
med en kommende havnestrategi også at se på, om der er behov for ændringer af
havneloven som opfølgning på situationen i Frederikshavn Havn.
Med hensyn til reglerne for den generelle økonomistyring af kommunerne, er der
relativt restriktive hegnspæle. Der gælder bl.a. et balancekrav om, at der i budgetåret
og overslagsårene skal være overskud på den løbende drift. Kravet betyder konkret,
at samtlige driftsudgifter og nettorenteudgifter skal kunne finansieres af kommunens
indtægter fra skatter, tilskud, udligning m.v.
Formålet med kravet er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i
den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende
driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Størrelsen på driftsresultatet er afgørende for,
hvor meget en kommune har til rådighed til afdrag på lån og nye investeringer og til
at styrke likviditeten. Ved stigende afdrag på lån skærpes kravet til størrelsen af
driftsresultatet.
INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om ministeren vil forholde sig til, hvad der kan gøres fremadrettet for at sikre, at andre kommuner ikke hæfter for så store gældsbeløb og kommunegarantier i fremtiden, jf. sagen ved Frederikshavn Havn
En kommunes risiko for at skulle indfri eventuelle garantiforpligtelser bør derfor
indgå som en almindelig vurdering af de risici, en kommune påtager sig ved
garantistillelsen.
I den konkrete sag om Frederikshavn Havn har jeg noteret mig, at kommunen vil
igangsætte en advokatundersøgelse af forløbet, som havnen har gennemgået med
det formål at få indblik i, hvad der har medvirket til den økonomiske situation,
havnen
og nu kommunen
er endt ud i.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2