Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del
Offentligt
2860109_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 01-05-2024
Enhed: Kommunal og regional
finansiering
Sagsbeh: lnn
Sagsnr.: 2024-5488
Dok. nr.: 141886
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 61 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. april 2024.
Spørgsmålene er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 61:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små
kommuner, der modtager refusion, i følgende tilfælde?:
•
En voksen kommer på institution, og det koster 890.000 kr. om året.
•
En voksen med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 890.000 kr. om året.
•
En voksen kommer på institution, og det koster 1.500.000 kr. om året.
•
En voksen med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 1.500.000 kr. om året.
•
En voksen kommer på institution, og det koster 2.100.000 kr. om året.
•
En voksen med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 2.100.000 kr. om året.”
Svar:
Kommunernes udgifter er primært finansierede af kommunalt skatteprovenu,
refusion fra staten på visse udgiftsområder samt statsligt bloktilskud. Dertil kommer
indtægter fra og bidrag til udligning samt finansiering fra øvrige mindre ordninger,
som vil være forskellige fra kommune til kommune.
Den generelle udligning er en omfordeling mellem kommuner , som har til formål
overordnet at sikre mere ensartede økonomisk rammer for opgavevaretagelsen på
tværs af kommunerne. Udgangspunktet for udligningen er, at de kommuner, som har
forholdsvist lavt beskatningsgrundlag eller højt beregnet udgiftsbehov, får et
udligningstilskud. Omvendt bidrager de kommuner, som har et forholdsvist højt
beskatningsgrundlag eller lavt beregnet udgiftsbehov, til udligningen. I beregningen
af den enkelte kommunes udgiftsbehov indgår en række kriterier, som afspejler
demografi og socioøkonomiske forskelle mellem kommunernes indbyggere.
Der er således tale om et system baserede på objektive kriterier på kommuneniveau,
der ikke afhænger af den enkelte kommunes udgifter til konkrete indsatser for
konkrete borgere.
I forhold til statslig refusion har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået følgende
bidrag fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet:
Det er antaget, at der med de nævnte udgifter i alle tilfælde er tale om udgifter efter
serviceloven. Det er ligeledes antaget, at borgeren i regneeksemplerne ikke modtager
andre sociale indsatser efter serviceloven end de nævnte i spørgsmålet.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små kommuner, der modtager refusion
2860109_0002.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan oplyse, at der findes to relevante
refusionsordninger, hvor den førstnævnte går forud for den sidstnævnte.
For det første ydes i forhold til voksenområdet en statslig refusion på 50 pct. af en
kommunes udgifter efter servicelovens § 100 til dækning af nødvendige merudgifter
ved forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne refusion.
For det andet ydes refusion af den del af de samlede nettoudgifter efter serviceloven
til en person under 67 år efter den centrale refusionsordning, der ligger over 910.000
kr. årligt (2024-niveau), jf. servicelovens § 176. Der ydes refusion på:
•
•
•
25 pct. af den del af udgifterne, der ligger over 910.000 kr. årligt,
50 pct. for den del af udgifterne, der ligger over 1.780.000 kr.
Og 75 pct. for den del af udgifterne, der ligger over 2.250.000 kr.
Der er tale om en ordning, hvor kommunerne med meget store udgifter i de dyreste
enkeltsager modtager refusion på dele af udgiften. Ordningen finansieres solidarisk af
kommunerne ved løbende reguleringer af bloktilskuddet. Der er således tale om en
likviditetsrefusion.
Nedenstående regneeksempler forholder sig alene til den centrale refusionsordning.
Da udgifter under 910.000 kr. ikke medfører refusion efter den centrale
refusionsordning, kan der ikke modtages refusion i de to eksempler, hvor de samlede
udgifter udgør 890.000 kr. I de to eksempler, hvor de samlede udgifter udgør
1.500.000 kr., vil refusion efter den centrale refusionsordning udgøre 25 pct. af
590.000 kr.,
svarende til en likviditetsrefusion på 147.500 kr., jf.
tabel 1
.
I de to eksempler, hvor de samlede udgifter udgør 2.10 0.000 kr., vil refusion efter
den centrale refusionsordning udgøre 25 pct. af 1.190.000 kr., og yderligere 25 pct. af
udgifter på 320.000 kr., svarende til en samlet likviditetsrefusion på 377.500 kr.,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Oversigt over beregnet refusion i eksemplerne i spørgsmål 61
Kr., 2024 pl.
Eksempel 1 og 2
Eksempel 3 og 4
Eksempel 5 og 6
Samlet udgift
890.000
1.500.000
2.100.000
Likviditetsrefusion
0
147.500
377.500
Anm.: Der er i eksemplerne forudsat, at der ikke indgår merudgifter efter servicelovens § 100. Det er endvidere
forudsat, at der ikke modtages andre ydelser efter serviceloven end de i spørgsmålet nævnte ydelser.
Kilde: SBÆM.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2