Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 01-05-2024
Enhed: Kommunal og regional
finansiering
Sagsbeh: lnn
Sagsnr.: 2024-5488
Dok. nr.: 141886
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. april 2024.
Spørgsmålene er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 62:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små
kommuner, der modtager refusion, i følgende tilfælde?:
•
Et barn anbringes, og anbringelsen koster 890.000 kr. om året.
•
Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 890.000 kr. om året.
•
Et barn anbringes, og anbringelsen koster 1.500.000 kr. om året.
•
Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 1.500.000 kr. om året.
•
Et barn anbringes, og anbringelsen koster 2.100.000 kr. om året.
•
Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 2.100.000 kr. om året.”
Svar:
I forhold til den kommunale udligning henvises der til vedlagte svar på INU alm. del
–
spm. 61.
I forhold til statslig refusion har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået følgende
bidrag fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet:
Det er antaget, at der med de nævnte udgifter i alle tilfælde er tale om udgifter efter
barnets lov. Det er ligeledes antaget, at borgeren i regneeksemplerne ikke modtager
andre sociale indsatser efter serviceloven end de nævnte i spørgsmålet.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan oplyse, at der findes to relevante
refusionsordninger, hvor den førstnævnte går forud for den sidstnævnte.
For det første ydes der på børneområdet en statslig refusion på 50 pct. af en
kommunes udgifter til merudgifter efter § 86 i barnets lov til dækning af nødvendige
merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der ydes endvidere en
statslig refusion 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 87 i barnets lov til tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.
For det andet ydes efter den centrale refusionsordning, jf. § 198 i barnets lov,
endvidere refusion af den del af de samlede nettoudgifter til barnet eller den unge,
der ligger over 910.000 kr. årligt (2024-niveau). Der ydes refusion på:
•
25 pct. af den del af udgifterne, der ligger over 910.000 kr. årligt,