Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del
Offentligt
2860108_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 01-05-2024
Enhed: Kommunal og regional
finansiering
Sagsbeh: lnn
Sagsnr.: 2024-5488
Dok. nr.: 141886
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. april 2024.
Spørgsmålene er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 62:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små
kommuner, der modtager refusion, i følgende tilfælde?:
•
Et barn anbringes, og anbringelsen koster 890.000 kr. om året.
•
Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 890.000 kr. om året.
•
Et barn anbringes, og anbringelsen koster 1.500.000 kr. om året.
•
Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 1.500.000 kr. om året.
•
Et barn anbringes, og anbringelsen koster 2.100.000 kr. om året.
•
Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som
koster 2.100.000 kr. om året.”
Svar:
I forhold til den kommunale udligning henvises der til vedlagte svar på INU alm. del
–
spm. 61.
I forhold til statslig refusion har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået følgende
bidrag fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet:
Det er antaget, at der med de nævnte udgifter i alle tilfælde er tale om udgifter efter
barnets lov. Det er ligeledes antaget, at borgeren i regneeksemplerne ikke modtager
andre sociale indsatser efter serviceloven end de nævnte i spørgsmålet.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan oplyse, at der findes to relevante
refusionsordninger, hvor den førstnævnte går forud for den sidstnævnte.
For det første ydes der på børneområdet en statslig refusion på 50 pct. af en
kommunes udgifter til merudgifter efter § 86 i barnets lov til dækning af nødvendige
merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der ydes endvidere en
statslig refusion 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 87 i barnets lov til tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.
For det andet ydes efter den centrale refusionsordning, jf. § 198 i barnets lov,
endvidere refusion af den del af de samlede nettoudgifter til barnet eller den unge,
der ligger over 910.000 kr. årligt (2024-niveau). Der ydes refusion på:
•
25 pct. af den del af udgifterne, der ligger over 910.000 kr. årligt,
 INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små kommuner, der modtager refusion
2860108_0002.png
•
•
50 pct. for den del af udgifterne, der ligger over 1.780.000 kr. udgør
refusionen, og
75 pct. for den del af udgifterne, der ligger over 2.250.000 kr.
Tilhører børn og unge samme husstand, opgøres de samlede udgifter til børn og unge
i husstanden som en refusionssag i forhold til den centrale refusionsordning. Det
bemærkes, at udgifter efter §§ 75, 76, 87 og 88 i barnets lov indgår som en del af
opgørelsen af forælderens udgifter efter servicelovens § 176 om den centrale
refusionsordning. Endvidere kan udgifter til ungestøtte efter §§ 114 og 120 i barnets
lov indgå i opgørelsen af udgifter til den pågældende efter servicelovens § 176, hvis
kommunen ikke hjemtager refusion af udgiften efter § 198 i barnets lov.
Den centrale refusionsordning er en ordning, hvor kommunerne med meget store
udgifter i de dyreste enkeltsager, modtager refusion på dele af udgiften. Ordningen
finansieres solidarisk af kommunerne ved løbende reguleringer af bloktilskuddet. Der
er således tale om en likviditetsrefusion.
Den samlede refusion til en kommune ved ydelser i hjemmet vil afhænge af, i hvilket
omfang den pågældende modtager andre indsatser, end de nævnte i spørgsmålet.
Det er i det følgende antaget, at de pågældende borgere ikke modtager andre ydelser
efter barnets lov end de nævnte ydelser. Nedenstående regneeksempler forholder
sig derfor alene til den centrale refusionsordning.
Beregningerne på de oplyste eksempler er med afsæt i ovennævnte afgrænsninger
gengivet i
tabel 1.
I forhold til beregningerne henvises der til vedlagte svar på INU alm.
del
–
spm. 61.
Tabel
1
Oversigt over beregnet refusion i eksemplerne i spørgsmål 62
Udgift
Eksempel 1 og 2
Eksempel 3 og 4
Eksempel 5 og 6
890.000
1.500.000
2.100.000
Likviditetsrefusion
0
147.500
377.500
Anm.: Der er i eksemplerne forudsat, at udgifterne ikke vedrører merudgifter efter § 86 i barnets lov henholdsvis
tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov. Det er endvidere forudsat, at der ikke modtages andre ydelser
efter barnets lov end de i spørgsmålet nævnte ydelser.
Kilde: SBÆM.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2