Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del
Offentligt
2858597_0001.png
Transportministeren
Indenrigsudvalget
Folketinget
30. april 2024
2024-1984
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Indenrigsudvalget har i brev af 12. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (INU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 59:
Vil ministeren redegøre for, om Frederikshavn Kommune hæfter
for den gæld, der er optaget i Frederikshavn Havn i tilfælde, hvor
kommunen ikke har ydet særskilt kaution? Grundet den aktuelle
situation i Frederikshavn og det relativt enkle spørgsmål anmodes
om svar inden for 2 uger.
Svar:
Frederikshavn Havn er en kommunal selvstyrehavn og dermed en
selvstændig virksomhed, der styres af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor havnen ligger, jf. § 9, stk. 1, i havneloven.
Det følger af havnelovens § 9, stk. 3, at kommunalbestyrelsen
ef-
ter havnebestyrelsens indstilling
blandt andet skal godkende be-
slutninger om optagelse af nye lån. Det er kommunalbestyrelsen,
der fastsætter de overordnede økonomiske rammer for havnens
drift, og havnebestyrelsen disponerer selvstændigt over anlægs- og
driftsmidler inden for de fastsatte rammer, jf. havnelovens § 9, stk.
12. Af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, dengang § 9,
stk. 7, (1998/1 LSF 162) fremgår det, at da havnen er forankret i
kommunen, vil kommunen som hidtil hæfte for lån, som havnen
ikke måtte kunne tilbagebetale.
I forbindelse med den seneste udvikling omkring Frederikshavn
Havn har Frederikshavn Kommune meldt ud, at Frederikshavn
Havn overgår til at blive en kommunal havn den 15. maj 2024. En
kommunal havn styres ifølge havnelovens § 8 af kommunalbesty-
relsen i den kommune, som havnen er underlagt. En kommunal
havn er en del af den almindelige kommunale forvaltning og drives
i overensstemmelse med de regler, der gælder herom i den kom-
munale styrelseslov.
INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 59: MFU spm. om Frederikshavn Kommune hæfter for den gæld, der er optaget i Frederikshavn Havn i tilfælde, hvor kommunen ikke har ydet særskilt kaution?
2858597_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen