Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del
Offentligt
2875095_0001.png
Folketinget Indenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. maj 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh
Halling
2024-03223
3190005
Besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketingets
Indenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om ministeren vil redegøre for nationaliteter, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning og domme for de voksne medlemmer af de fem familier, der har kostet Københavns Kommune 30 mio. kr. på ét enkelt år
Spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigsudvalg:
”Vil ministeren – evt. med bidrag fra andre ministre – redegøre
for nationaliteter, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag,
arbejdsmarkedstilknytning og domme for de voksne
medlemmer af de fem familier, der har kostet Københavns
Kommune 30 mio. kr. på ét enkelt år, jf. artiklen »Fem familier
har kostet Københavns Kommune 30 millioner på ét år«,
Berlingske, den 20. februar 2024?”
Svar
:
1.
Jeg vil indledningsvist generelt understrege, at det er en central prioritet
for mig som justitsminister, at der sættes tidligt ind over for kriminalitet, og
at vi får fat i børn og unge, inden de kriminelle får det. Kriminelle skal ikke
have lov til at ødelægge vores børn og unges liv.
Derfor er det også positivt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget i
november 2023 blev enige om en ny bandepakke (Bandepakke IV), der bl.a.
indeholder en række initiativer, som skal bidrage til at tage bedre hånd om
unge på kanten af bandekriminalitet. Det gælder f.eks. et fokuseret SSP-
samarbejde, der skal afskærme brødre til bandemedlemmer fra
bandemiljøet, og et forbud mod rekruttering af børn og unge til kriminalitet.
Begge initiativer indgår i et lovforslag, som er fremsat den 10. april 2024,
der skal gennemføre dele af Bandepakke IV.
2.
Justitsministeriet har derudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at det ikke har været muligt at
identificere de pågældende personer på baggrund af den i
spørgsmålet omtalte artikel. Rigsadvokaten har derfor ikke
mulighed for at fremkomme med oplysninger om de
pågældendes domme.”
Side 2/2