INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren vil sende en oversigt til Indenrigsudvalget, der klarlægger reglerne fuldstændig for modtagelse af grund-, forældre- og formandsvederlag

Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Fradragsregler i forskellige ydelser

29. februar 2024

J.nr. 24/01653

AAC

Boks 1

opridser reglerne for fradrag i forsørgelsesydelser, herunder om grund-, for-

ældre- og formandsvederlag giver fradrag i ydelsen samt vederlagets indvirkning

på retten til ydelse.

Boks 1

Overblik over regler for fradrag i forsørgelsesydelser

Ydelse

Kontanthjælps-

systemet (selv-

forsørgelses- og

hjemrejseydelse,

overgangs-

ydelse, uddan-

nelseshjælp og

kontanthjælp)

Overordnede regler for fradrag

En betingelse for at have ret til at

modtage hjælp i kontanthjælpssy-

stemet er, at man har været ude for

ændringer i sine forhold, en såkaldt

social begivenhed. Dette indebæ-

rer, at man ikke kan forsørge sig

selv eller sin familie, og behovet for

forsørgelse ikke kan dækkes på

anden måde, fx via lønindkomst,

evt. ægtefælles indkomst, formue

eller en anden ydelse.

Arbejdsindtægt fratrækkes i hjæl-

pen.

Der ses ved fradrag bort fra 30,37

kr. pr. arbejdstime (2024-pl).

Fradragsregler ved grund-, forældre- og

formandsvederlag

Grund-, forældre- og formandsvederlaget

skal fratrækkes i hjælpen som arbejdsind-

tægt.

Mulighed for retten til fortsat at modtage

ydelse ved modtagelse af grund-, foræl-

dre- og formandsvederlag

Grund-, forældre- og formandsvederlaget

fratrækkes i hjælpen efter reglerne om løn-

indkomst.

Et by- eller regionrådsmedlem vil kunne

opnå ret til kontanthjælp, hvis betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt.

Fradraget i ydelsen kan dog medføre, at der

ikke udbetales ydelse, hvis det beløb, der

skal fradrages, overstiger ydelsen.

Retten til kontanthjælp påvirkes ikke på an-

den vis af vederlagene.

Jobafklaringsfor-

løb

Personer i jobafklaringsforløb mod-

tager ressourceforløbsydelse.

Arbejdsindtægt under 16.323 kr. pr.

måned (2024-niveau) fradrages

med 30 pct. i ressourceforløbsydel-

sen. Indtægt som overstiger dette

beløb fradrages med 55 pct.

Ressourceforløbsydelsen følger kontant-

hjælpsreglerne.

Hvis grund-, forældre- og formandsvederla-

get udbetales for en periode, der ligger før,

modtageren af ressourceforløbsydelse er

begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører

grund-, forældre- og formandsvederlaget

ikke fradrag i ydelsen.

Ressourceforløbsydelserne følger kontant-

hjælpsreglerne.

Hvis grund-, forældre- og formandsvederla-

get udbetales for en periode, der ligger før

modtageren af ressourceforløbsydelse er

begyndt i et ressourceforløb, medfører

grund-, forældre- og formandsvederlaget

ikke fradrag i ydelsen.

Grund-, forældre- og formandsvederlag

medfører ikke, at en person i jobafklarings-

forløb, som modtager ressourceforløbs-

ydelse, ikke har ret til ydelsen.

Fradraget i ydelsen kan dog medføre, at der

ikke udbetales ydelse, hvis det beløb, der

skal fradrages, overstiger ydelsen.

Ressourceforløb

Personer i ressourceforløb modta-

ger ressourceforløbsydelse.

Arbejdsindtægt under 16.323 kr. pr.

måned (2024-niveau) fradrages

ikke i ressourceforløbsydelsen. Ind-

tægt, som overstiger dette beløb,

fradrages med 55 pct.

Grund-, forældre- og formandsvederlag

medfører ikke, at en person, der er visiteret

til ressourceforløb med ressourceforløbs-

ydelse, ikke har ret til ydelsen.

Fradraget i ydelsen kan dog medføre, at der

ikke udbetales ydelse, hvis det beløb, der

skal fradrages, overstiger ydelsen.

INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren vil sende en oversigt til Indenrigsudvalget, der klarlægger reglerne fuldstændig for modtagelse af grund-, forældre- og formandsvederlag

Fleksløntilskud

Arbejdsindtægt under 16.323 kr. pr.

måned (2024-niveau) fradrages

med 30 pct. i fleksløntilskuddet,

indtægt som overstiger dette beløb

fradrages med 55 pct.

Der skal som hovedregel kun foretages fra-

drag for en lønindtægt, der stammer fra ar-

bejde, som er udført i en periode, hvor den

fleksjobansatte er ansat i et fleksjob.

Der sker ikke fradrag i fleksløntilskuddet for

vederlag for deltagelse i borgerligt ombud.

Udbetaling af grund-, forældre- og formands-

vederlag vil derfor ikke medføre fradrag i

fleksløntilskuddet.

Indtægter, som modtages for at udføre om-

bud, vil som udgangspunkt medføre fradrag i

ledighedsydelsen. Det gælder dog ikke for

hverv som medlem af en kommunalbesty-

relse eller et regionsråd efter de kommunale

styrelseslove og lov om regioner.

Udbetaling af grund, forældre, og formands-

vederlag vil derfor ikke medføre fradrag i le-

dighedsydelsen.

Grund-, forældre- og formandsvederlag vil

ikke påvirke retten til fleksløntilskud som et

supplement til den løn, der udbetales af en

arbejdsgiver fra en fleksjobansættelse.

Ledighedsydelse

Ledighedsydelse er en ydelse til le-

dige fleksjobbere.

Hvis en modtager af ledigheds-

ydelse har arbejde af kortere varig-

hed, nedsættes ledighedsydelsen

med lønindtægten.

Ledighedsydelsen nedsættes med

30 pct. dels af lønindtægten, dels

af anden indtægt, der træder i ste-

det for løn, indtil den samlede løn-

indtægt pr. måned udgør 16.323

(2024-niveau), og herefter 55 pct.

Det følger af fradragsreglerne for

ledighedsydelse, at arbejdsindtæg-

ter vil medføre fradrag i ledigheds-

ydelsen også selvom, der ikke ud-

føres arbejde i den periode, som

indtægterne dækker.

Grund-, forældre- og formandsvederlaget

medfører ikke, at en person, der er berettiget

til fleksjob, ikke har ret til ledighedsydelse.

Førtidspension

(gammel ord-

ning, dvs. sag

påbegyndt inden

den 1. januar

2003)

Alle typer skattepligtig indkomst fra

løn, privat pension m.m. indgår i

beregningen af førtidspensionen

(gammel ordning). Såfremt førtids-

pensionisten, og dennes eventuelle

ægtefælle eller samlever, har ind-

tægter, som overstiger fradrags-

grænserne, vil førtidspensionen

sættes ned.

Førtidspensionens grundbeløb på-

virkes kun af pensionistens egen

indtægt, hvorimod pensionstillæg-

get påvirkes af pensionistens og en

eventuel ægtefælle eller samlevers

samlede indkomst, dog ikke ægte-

fællens/samleverens indtægt ved

personligt arbejde.

Hvis den samlede indkomst oversti-

ger visse grænser, nedsættes før-

tidspensionen. Førtidspensionen

kan ligeledes gøres hvilende i en

periode, hvis pensionisten kan for-

sørge sig selv.

Grund-, forældre- og formandsvederlag an-

ses i praksis som indtægt ved personligt ar-

bejde.

Førtidspensionisten egne grund-, forældre-

og formandsvederlag indgår i indtægts-

grundlaget, hvorfor disse påvirker førtids-

pensionens størrelse, hvis pensionisten har

indtægter over fradragsgrænserne.

En eventuel ægtefælle eller samlevers

grund-, forældre- og formandsvederlag ind-

går derimod ikke i indtægtsgrundlaget, i det

der bortses fra en ægtefælle eller samlevers

indtægt ved personligt arbejde. Ægtefæl-

lens/samleverens øvrige indtægt påvirker

dog stadigvæk førtidspensionens pensions-

tillæg, hvis den samlede indkomst overstiger

fradragsgrænserne.

Der kan ikke længere tilkendes førtidspen-

sion efter de gamle regler, da førtidspensi-

onssagen skal være påbegyndt inden den 1.

januar 2003 for at tilkendes efter denne ord-

ning.

Førtidspensionistens egen grund-, forældre-

og formandsvederlag kan påvirke førtids-

pensionens størrelse.

Førtidspension

(ny ordning, dvs.

sag påbegyndt

den 1. januar el-

ler senere )

Alle typer skattepligtig indkomst fra

løn, privat pension m.m. indgår i

beregningen af førtidspensionen

(ny ordning). Såfremt førtidspensi-

onisten, og dennes eventuelle æg-

tefælle eller samlever, har indtæg-

ter, som overstiger fradragsgræn-

serne., vil førtidspensionen sættes

ned.

Førtidspensionen påvirkes af pen-

sionistens og en eventuel ægte-

fælle eller samlevers samlede ind-

tægt, dog ikke af ægtefællens/sam-

leverens indtægt ved personligt ar-

bejde.

Hvis den samlede indkomst oversti-

ger visse grænser, nedsættes før-

tidspensionen. Førtidspensionen

kan ligeledes gøres hvilende i en

periode, hvis pensionisten kan for-

sørge sig selv.

Grund-, forældre- og formandsvederlag an-

ses i praksis som indtægt ved personligt ar-

bejde.

Førtidspensionisten egne grund-, forældre-

og formandsvederlag indgår i indtægts-

grundlaget, hvorfor disse påvirker førtids-

pensionens størrelse, hvis pensionisten har

indtægter over fradragsgrænserne.

En eventuel ægtefælle eller samlevers

grund-, forældre- og formandsvederlag ind-

går derimod ikke i indtægtsgrundlaget, i det

der bortses fra en ægtefælle eller samlevers

indtægt ved personligt arbejde. Ægtefæl-

lens/samleverens øvrige indtægt påvirker

dog stadigvæk førtidspensionen, hvis den

samlede indkomst overstiger fradragsgræn-

serne.

En person vil kunne få førtidspension, selv

om vedkommende modtager grund-, foræl-

dre- og formandsvederlag, da førtidspension

tilkendes ud fra en vurdering af, at den en-

kelte borger har en væsentlig og varig ned-

sat arbejdsevne.

Førtidspensionistens egen grund-, forældre-

og formandsvederlag kan påvirke førtids-

pensionens størrelse.

Seniorpension

Reglerne svarer til førtidspension

(ny ordning), jf. ovenstående

En person vil kunne få seniorpension, selv

om vedkommende modtager grund-, foræl-

dre- og formandsvederlag, da seniorpension

tilkendes ud fra en vurdering af, at personen

har højst 6 år til folkepensionsalder, har en

langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med

sammenlagt mindst 20-25 års beskæfti-

gelse, og personens arbejdsevne er varigt

nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til

seneste job.

Indtægter, som et medlem af en kommunal-

bestyrelse og et regionsråd modtager for

hverv, medfører ikke fradrag.

Derimod kan indtægter, som et ordinært

medlem modtager for hverv som udvalgsfor-

mand og som regionsformand efter lov om

regioner, medføre fradrag.

Efterløn er bl.a. betinget af indbetaling af et

efterlønsbidrag i en længere årrække.

Grund-, forældre eller formandsvederlag har i

sig selv ingen betydning for fortsat at mod-

tage efterløn.

I det omfang vederlaget medfører fradrag i

ydelsen kan dog medføre, at der ikke udbeta-

les efterløn, hvis det beløb, der skal fradra-

ges, overstiger efterlønnen.

Efterløn

Beregning af fradrag i efterlønnen

for så vidt angår arbejde følger dag-

pengereglerne.

Dvs. at løn, rådighedsløn, honorarer

mv. samt indtægter, der træder i

stedet for løn medfører fradrag uan-

set dets benævnelse. Det gælder

både ved udbetaling af engangsbe-

løb og løbende indtægter og omfat-

ter fx erstatning for tabt arbejdsfor-

tjeneste, beløb fra Lønmodtagernes

Garantifond eller fratrædelsesgodt-

gørelse.

En efterlønsmodtager kan således

arbejde i ubegrænset omfang samti-

dig med modtagelsen af efterløn

mod et fradrag i efterløn time for

time.

Fradraget sker dermed på baggrund

af arbejdstiden, frem for den ar-

bejdsindtægt, man har opnået ved

arbejdet i den givne tid. Arbejder

man mere end 145,53 timer om må-

neden, bliver der ikke udbetalt efter-

løn for de resterende timer. Som

konsekvens heraf bemærkes, at fra-

dragsregler baseret på et princip om

time for time tilgodeser personer

med en høj timeløn.

I efterlønsordningen indgår et lem-

pet fradrag for lønarbejde med en

timeløn under omregningssatsen.

Reglerne blev indført for at øge inci-

tamentet til at tage lavtlønnet ar-

bejde. Det indebærer, at der fradra-

ges med færre timer, end man reelt

får løn for.

Tidlig pension

Det er muligt at have arbejdsind-

tægter op til et vist niveau uden at

ydelsen i tidlig pension nedsættes.

Indkomster herover nedsætters

den årlige ydelse.

Grund-, forældre- og formandsvederlag ind-

går i opgørelse af indtægten ved den lø-

bende beregning tidlig pension, der medfø-

rer nedsættelse.

En person vil kunne få tidlig pension, selv

om vedkommende modtager grund-, foræl-

dre- og formandsvederlag, da tidlig pension

tilkendes ud fra en vurdering af blandt andet

antallet af år på arbejdsmarkedet.