Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del
Offentligt
2812989_0001.png
Folketinget
Indenrigsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Ida Helene Bendtsen Høi-
berg
Sagsnr.: 2024-00355
Dok.:
3116113
Besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigsud-
valg
Hermed sendes delvis besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del), som Fol-
ketingets Indenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Preben
Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
INU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om, hvor mange bilister der måtte tilbringe 22 timer i iskolde biler uden hjælp fra beredskab, militær, politi eller myndighedspersoner i øvrigt m.v.
Spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigsudvalg:
”Vil
ministrene
eller evt. den ene af ministrene på vegne af
begge
kommentere situationen på E45 nord for Aarhus den
3./4. januar 2024, hvor mange bilister måtte tilbringe 22 timer i
iskolde biler uden hjælp fra beredskab, militær, politi eller myn-
dighedspersoner i øvrigt? Specielt ønskes ministrenes kommen-
tarer til hvilke (nye) forholdsregler, der kan forventes iagttaget
fra myndighedernes side, såfremt en tilsvarende situation op-
står.”
Svar:
1.
Det bemærkes indledningsvis, at jeg efter aftale med forsvarsministeren
besvarer spørgsmålet på vegne af begge ministre.
Mængderne af sne, der ramte Danmark i begyndelsen af året, var ekstraor-
dinære, hvilket bl.a. medførte ekstremt lange køer på E45-motorvejen. På
trods af myndighedernes hårde arbejde for at løse situationen og komme
bilisterne på E45 til undsætning var nogle desværre nødt til at overnatte i
deres biler. Det er selvsagt en ubehagelig oplevelse at være strandet i sin bil
uden en tidshorisont for, hvornår man igen kan køre.
Jeg har noteret mig, at politiet umiddelbart efter situationen har udtalt, at
opgaven ikke blev løst tilfredsstillende, og at politiet i samarbejde med de
øvrige involverede myndigheder vil evaluere indsatsen. Jeg synes, det er en
rigtig fornuftig beslutning.
Samtidig vil jeg helt generelt gerne understrege vigtigheden af, at man i sær-
lige situationer som denne følger myndighedernes anbefalinger, eksempel-
vis når politikredsene fraråder al unødig kørsel.
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet an-
modet Rigspolitiet om en udtalelse, da de lokale beredskabsstabe er foran-
kret i politikredsene. Justitsministeriet forventer at kunne vende tilbage til
Folketingets Indenrigsudvalg medio februar 2024, når Justitsministeriet har
modtaget udtalelsen.
Side 2/2