Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 19-12-2023
Enhed: Udgifter
Sagsbeh: hen
Sagsnr.:2023 - 6208
Dok. nr.: 56553
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 28:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af personer, der i kommunerne tjener over
henholdsvis 1 mio. kr., 2 mio. kr. og 3 mio. kr. om året inklusive pension og tillæg?
Svaret bedes opgjort pr. kommune og samlet.”
Svar:
Ud fra en særkørsel og data, der ligger til grund for Kommunernes og Regionernes
Løndatakontors månedlige løn- og personalestatistik for maj 2023, kan det beregnes,
at der i 2023 for kommunerne under ét er 1.570 personer, der modtager over 1 mio.
kr., og 64 personer, der modtager over 2 mio. kr. Der er ingen, der modtager over 3
mio. kr.
I Københavns Kommune er der 184 personer, der modtager mere end 1 mio. kr., og 7
personer, der modtager mere end 2 mio. kr.
For alle øvrige kommuner gælder det, at der er færre end 5 personer, der tjener over
2 mio. kr. I overensstemmelse med sædvanlig praksis kan det derfor ikke oplyses
præcist, hvor mange der tjener over 2 mio. kr. i disse kommuner.
./.
I svaret på INU spørgsmål 1 (alm. del) er det oplyst for hver kommune, hvor mange
personer der tjener over 1 mio. kr.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde