Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 01-11-2023
Enhed: Udgifter
Sagsbeh: hen
Sagsnr.:2023 - 3115
Dok. nr.: 32238
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad kommunaldirektørerne modtager i løn, herunder
bonusser og andre tillæg samt pension? Svaret bedes opgjort pr. kommune og
samlet.”
Svar:
Der er kun er én kommunaldirektør pr. kommune (i Københavns Kommune betegnes
den højst indplacerede ”administrerende direktør”). Kommunernes
og Regionernes
Løndatakontor (KRL), der indsamler lønstatistikken på det kommunale og regionale
område, har oplyst, at besvarelsen af spørgsmålet vil indbefatte offentliggørelse af
både individoplysninger og personhenførbare oplysninger. Derfor er det ikke muligt
at besvare spørgsmålet med den ønskede detaljeringsgrad.
Imidlertid kan det oplyses, at lønniveauet for kommunaldirektørerne er fastlagt i
”Aftale for chefer i kommunerne”
mellem KL og en række faglige organisationer og
for den højst indplacerede
administrerende direktør i Københavns Kommune i ”Aftale
om særlige vilkår for administrative chefstillinger i Københavns Kommune”
mellem KL
og en række faglige organisationer. Udgangspunktet er, at lønniveauet er afhængigt
af antal indbyggere i kommunen. Dette gælder dog ikke de fire største kommuner
(Aalborg, Odense, Aarhus og København), hvor der anvendes et fast lønniveau.
Ud over den central aftalte løn kan kommunalbestyrelsen vælge at foretage
ansættelsen på hhv. tjenestemands-, kontrakt- eller åremålsvilkår.
I tabel 1 er vist de mulige niveauer for aflønningen af kommunaldirektørerne i
kommunerne.