Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål F-G (folketingsåret 2022-23, 2. samling) oplyse, hvad de ”databeskyttelsesretlige” udfordringer dækker over, også set i lyset af, at der i forvejen opbevares oplysninger om afgørelser mv. i Kriminalregisteret – og i nogle tilfælde mere end 10 år? Ministeren lægger i sit svar på samrådsspørgsmålet op til, at nærmere undersøgelser skal afdække de databeskyttelsesretlige udfordringer. Hvad har de nærmere undersøgelser vist? Er der et mere eksakt omkostningsestimat end ”et tocifret millionbeløb”, såfremt der skal udvikles et nyt register? Hvad dækker estimatet over? Er det ændring af slettefrister og/eller udvidelse af kriminalitetsformerne, der vurderes omkostningstunge?
Spørgsmålet bedes besvaret inden afholdelse af samråd om samrådsspm. E-G.
Dato: 26-01-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
indfødsrets og naturalisering