IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om ministeren vil kommentere kommentaren »Vores børn er døbt og konfirmeret i Danmark, har danske pas og danske personnumre, men de er født i Thailand, så nu kan de blive statsløse«, bragt på berlingske.dk den 22/12-23

Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 19. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 84 (alm.

del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen (V) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 84:

Vil ministeren kommentere kommentaren »Vores børn er døbt og konfirmeret i

Danmark, har danske pas og danske personnumre, men de er født i Thailand, så nu

kan de blive statsløse«, bragt på berlingske.dk den 22. december 2023?

Svar:

Jeg ønsker ikke at kommentere på konkrete sager.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan dog generelt oplyse, at det følger af

indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i

riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med

Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågæl-

dende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han

bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade,

at indfødsretten bevares.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at forud for vurde-

ringen af, om en ansøger har bevaret sit danske statsborgerskab, skal det vurderes,

om ansøgeren reelt har erhvervet dansk statsborgerskab. Det er i den forbindelse

reglerne i den indfødsretslov, som var gældende på tidspunktet for ansøgerens fød-

sel, der er relevante. Det følger af indfødsretsloven, at et barn efter nærmere om-

stændigheder kan erhverve dansk statsborgerskab efter sin danske forælder. Det

er derfor afgørende ved vurderingen af, om en ansøger har erhvervet dansk stats-

borgerskab ved fødslen, at ministeriet får mulighed for at fastslå bl.a. slægtskabet

mellem ansøgeren og dennes danske forælder.

I forbindelse med behandlingen af sagen anmoder ministeriet derfor ansøger om

den nødvendige dokumentation for bl.a. slægtskab. Det er af hensyn til validiteten

af sagsbehandlingen ofte en forudsætning, at ansøgeren anskaffer sin originale fød-

selsattest fra den relevante myndighed i det land, hvor ansøgeren er født. Proces-

Side

1/2

6. februar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 1593

2595079

IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om ministeren vil kommentere kommentaren »Vores børn er døbt og konfirmeret i Danmark, har danske pas og danske personnumre, men de er født i Thailand, så nu kan de blive statsløse«, bragt på berlingske.dk den 22/12-23

sen for anskaffelsen af fødselsattesten afhænger af det pågældende lands lovgiv-

ning og praksis, og der er i den forbindelse nogle lande, som kræver, at ansøgeren

møder fysisk op hos myndigheden med henblik på udlevering af fødselsattesten.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det som nævnt fremgår af indfødsretslo-

vens § 8, stk. 1, at en dansk statsborger, som er født i udlandet, ikke fortaber sit

danske statsborgerskab ved dennes fyldte 22. år, såfremt vedkommende derved

bliver statsløs. Hvis ministeriet i en konkret sag vurderer, at ansøgeren alene besid-

der dansk statsborgerskab, vil pågældende

–

uanset pågældendes eventuelle

manglende tilknytning til Danmark

–

alligevel bevare sit danske statsborgerskab.

Jeg har forståelse for, at kravene til dokumentationen i disse sager kan opfattes

som rigide. Dokumentationskravet er dog afgørende for at sikre, at de personer,

der søger om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab, rent faktisk er danske

statsborgere.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2