Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 10. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 75 (alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 75:
Vil ministeren redegøre for om det er foreneligt med grundloven, at ministeriets
medarbejdere uden forelæggelse for Indfødsretsudvalget står alene med skønsbe-
føjelse i forhold til beskæftigelseskravet for selvstændige, der ansøger om dansk
indfødsret og ikke opfylder antallet af arbejdstimer som fastsat af Folketinget? Vil
ministeren stikprøvevis og i fortrolig form oversende regnskaber eller anden opgø-
relse over virksomhedens omsætning, fx en saldobalance i tre af de sager på det
senest vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvor selvstændige havde
den lavest godkendte omsætning, og vil ministeren offentligt i anonymiseret form
angive de tre lavest accepterede omsætningstal?
Svar:
1.
Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik den 20. april 2021 sammen
med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den seneste aftale om
indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om na-
turalisation. Med aftalen blev det besluttet bl.a., at en ansøger for at kunne få dansk
statsborgerskab skal opfylde et beskæftigelseskrav.
Det følger således af § 23 A, stk. 1, i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, at det er
en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, at ansøge-
ren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig er-
hvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for
fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse (herefter kaldet beskæfti-
gelseskrav). Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at det er en betingelse,
at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for
fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Derudover følger det af bestemmelsens stk. 3, stk. 1, nr. 1, at ved beregning af, om
en ansøger har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for
Side
1/3
7. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 760
2578351