Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2821717_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 10. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 74 (alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 74:
Vil ministeren redegøre for om skønsbeføjelsen i spørgsmål om beskæftigelseskra-
vet er overladt til kommunen og Pensionsnævnet, når sager om førtidspension og
fleksjob ikke forelægges for Indfødsretsudvalget, og i bekræftende fald, om dette
er i strid med grundlovens principper for tildeling af Indfødsret? Vil ministeren have
noget imod, hvis Indfødsretsudvalget får lov til at se sager om førtidspension og
fleksjob?
Svar:
1.
Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik den 20. april 2021 sammen
med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den seneste aftale om
indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om na-
turalisation. Med aftalen blev det besluttet bl.a., at en ansøger for at kunne få dansk
statsborgerskab skal opfylde et beskæftigelseskrav.
Det følger således af § 23 A, stk. 1, i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, at det er
en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, at ansøge-
ren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig er-
hvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for
fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse (herefter kaldet beskæfti-
gelseskrav). Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at det er en betingelse,
at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for
fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 3, stk. 1, nr. 1, at ved beregning af, om
en ansøger har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for
de sidste 4 år, indgår ansættelsesforhold, hvor ansøgeren her i landet har haft or-
dinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer
(fuldtidsbeskæftigelse), med den fulde varighed.
Side
1/2
7. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 757
2578341
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm., om skønsbeføjelsen i spørgsmål om beskæftigelseskravet er overladt til kommunen og Pensionsnævnet m.v.
Derudover følger det af bestemmelsens stk. 5, at har ansøgeren nået folkepensi-
onsalderen eller fået tildelt førtidspension eller seniorpension, anses kravene i stk.
1 og stk. 2 for opfyldt.
Det fremgår ikke direkte af cirkulæreskrivelsen om naturalisation, hvornår ansø-
gere i fleksjob opfylder betingelsen om at være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Det er imidlertid i forbindelse med forhandlingerne af indfødsretsaftalen fra 2021
forudsat, at beskæftigelseskravet skal administreres efter udlændingelovens regler
herom i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler således sager, hvor en ansøger
er i fleksjob, i overensstemmelse hermed. Det betyder, at fleksjob medregnes som
ordinær fuldtidsbeskæftigelse uanset det faktiske timeantal.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forhold til de nærmere betingelser
for tilkendelse af fleksjob og førtidspension henvise til ministeriets besvarelse af
IFU (Alm. del) spørgsmål nr. 5 (2023-24).
3.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
ministeriets behandling af naturalisationssager, hvor ansøgeren er tilkendt fleksjob,
er i overensstemmelse med både det i indfødsretsaftalen forudsatte samt grundlo-
vens § 44, hvorefter ingen udlænding kan få dansk indfødsret end ved lov.
4.
Det bemærkes for en god ordens skyld i forlængelse heraf, at det er Folketinget,
der beslutter, hvordan behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab
nærmere tilrettelægges.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2