Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 3. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 65 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 65:
Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spm. 82 redegøre for, om der
er råderum inden for rammerne af FN-konventionen af 1989 om barnets rettighe-
der til at skærpe kravet om bopæl i Danmark, så forældrene skal have tidsubegræn-
set opholdstilladelse eller anden form for skærpelse af § 17 i cirkulæreskrivelse nr.
9461 af 17. juni 2021?
Svar:
1.
Efter § 17 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation kan
ansøgere, der er født statsløse i Danmark, i overensstemmelse med FN-konventio-
nen af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen) optages på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for natura-
lisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med-
delelse, at ansøgningen om indfødsret indgives inden det fyldte 18. år, og at ansø-
geren har bopæl her i landet.
Efter børnekonventionens artikel 7, stk. 1, skal et barn fra fødslen bl.a. have ret til
at opnå et statsborgerskab. Det følger af børnekonventionens artikel 7, stk. 2, at
retten til statsborgerskab skal sikres i overensstemmelse med deltagerstatens nati-
onale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumen-
ter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.
I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Europarådets konvention af 6. november
1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen), som børnekonventionen
indirekte henviser til, kan det fastsættes for børn født statsløse i landet, at en an-
søgning kun kan indgives af personer, der har haft lovligt og fast ophold i det på-
gældende land i en periode på højest fem år umiddelbart forud for indgivelse af
ansøgning.
Der kan ikke stilles krav til, hvilket opholdsgrundlag forældrene skal have i Danmark.
Side
1/2
26. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 535
2574806