IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til indlægget »Fængsel og opholdsforbud for vold, ikke frakendt dansk statsborgerskab« bragt på domstol.dk den 12/12-23 m.v.

Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 19. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 53

(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-

ren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 53:

Vil ministeren kommentere indlægget »Fængsel og opholdsforbud for vold, ikke

frakendt dansk statsborgerskab« bragt på domstol.dk den 12. december 2023, her-

under sætningen: »Anklagemyndigheden påstod seks af de tiltalte frakendt dansk

indfødsret, men landsretten har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for dette«, og

vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor der ikke skete frakendelse

af dansk indfødsret i sagerne S-3461-22 og S-4001-22 og på baggrund heraf oplyse,

om sagen giver Rigsadvokaten anledning til overvejelser om, at søge anketilladelse

til Højesteret i Procesbevillingsnævnet?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag i Justitsministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Justitsministeriet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Den 13. januar 2022 ca. kl. 23.00 blev

to personer overfaldet på

en parkeringsplads i det centrale Odense. Begge personer blev ud-

sat for knivstik, og den ene kom i livsfare og måtte have bortope-

reret milten. Der blev rejst tiltale mod 10 personer (T1-T10) for

grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening at have

begået overfaldet. Da det var anklagemyndighedens opfattelse, at

overfaldet havde baggrund i en konflikt mellem grupper af perso-

ner, hvor der som led i konflikten blev anvendt skydevåben, blev

forholdet påstået henført under strafskærpelsesreglen i straffelo-

vens § 81 a, stk. 1.

I skyldkendelse af 28. oktober 2022 fandt Retten i Odense de til-

talte T1-T9 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf.

Side

1/5

12. januar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 19923

2560123

IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til indlægget »Fængsel og opholdsforbud for vold, ikke frakendt dansk statsborgerskab« bragt på domstol.dk den 12/12-23 m.v.

§ 81 a, stk. 1, i forbindelse med overfaldet den 13. januar 2022. For

de af de tiltalte, som tidligere var straffet for vold, blev forholdet

tillige henført under straffelovens § 247, stk. 1, om vold i gentagel-

sestilfælde. Retten fandt det ikke bevist, at tiltalte T10 deltog i

overfaldet.

Sagen blev herefter opdelt, så der den 28. oktober 2022 blev afsagt

dom vedrørende de tiltalte T1-T3 og T10, mens sagen blev udsat

vedrørende de tiltalte T4-T9, over for hvem der var spørgsmål om

frakendelse af dansk indfødsret. Der blev vedrørende de tiltalte

T4-T9 afsagt dom den 21. december 2022.

Ved Retten i Odenses dom af 28. oktober 2022 (senere Østre

Landsrets sag nr. S-3461-22) blev tiltalte T10 frifundet, mens de til-

talte T1-T3 blev idømt straffe mellem fængsel i 2 år og 6 måneder

og fængsel i 4 år og 6 måneder. Straffene omfattede til dels også

andre strafbare forhold, bl.a. for én af de tiltalte grov narkotikakri-

minalitet efter straffelovens § 191. De tiltalte T1-T3 blev i medfør

af straffelovens § 79 a idømt forbud mod indtil videre at opholde

sig i et nærmere bestemt område af Odense. Disse tiltalte havde

ikke andet statsborgerskab end dansk, og der blev derfor ikke ned-

lagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret, idet de herved

ville blive statsløse, hvilket ville være i strid med Danmarks inter-

nationale forpligtelser, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, sidste led.

Ved Retten i Odenses dom af 21. december 2022 (senere Østre

Landsrets sag nr. S-4001-22) blev de tiltalte T4-T9 idømt straffe

mellem fængsel i 2 år og 6 måneder og fængsel i 3 år og 6 måneder.

Straffene omfattede til dels også andre strafbare forhold, bl.a. for

to af de tiltalte forsøg på vold i gentagelsestilfælde, jf. straffelo-

vens § 244, jf. § 247, stk. 1. De tiltalte blev i medfør af straffelovens

§ 79 a idømt forbud mod indtil videre at opholde sig i et nærmere

bestemt område af Odense. De tiltalte, der efter anklagemyndig-

hedens opfattelse alle havde andet statsborgerskab foruden dansk

indfødsret, blev endelig med forskellige begrundelser frifundet for

en påstand om frakendelse af dansk indfødsret, jf. indfødsretslo-

vens § 8 B, stk. 1. Af den grund havde retten ikke anledning til at

tage stilling til en påstand om udvisning.

Begge domme blev anket til Østre Landsret vedrørende de tiltalte

T1-T9, og sagerne blev behandlet sammen. I sidstnævnte sag gen-

tog anklagemyndigheden påstanden om, at de tiltalte T4-T9 skulle

frakendes dansk indfødsret og udvises af Danmark.

Ved Østre Landsrets dom af 12. december 2023 blev de tiltalte T1-

T9 igen fundet skyldige i overfaldet den 13. januar 2022. Landsret-

ten fandt herudover, at de to forsøg på vold i gentagelsestilfælde

Side

2/5

havde baggrund i konflikten mellem de to grupperinger, og hen-

førte også disse forhold under straffelovens § 81 a, stk. 1. Lands-

retten fandt efter sagens omstændigheder, at fængsel i 4 år ville

være et passende udgangspunkt for strafudmålingen for overfal-

det, og skærpede straffene til mellem fængsel i 4 år og fængsel i 6

år. Herudover blev bestemmelsen om opholdsforbud ændret, så-

ledes at de tiltalte blev meddelt forbud mod at færdes og opholde

sig i Odense Kommune i 5 år. Endelig stadfæstede Østre Landsret

byrettens frifindelse for påstanden om frakendelse af dansk ind-

fødsret og udvisning vedrørende de tiltalte T4-T9.

Om spørgsmålet om frakendelse af indfødsret henviste landsret-

ten indledningsvis bl.a. til, at det følger af forarbejderne til indføds-

retslovens § 8 B, stk. 1, at der efter omstændighederne vil kunne

ske frakendelse, hvor en person ifalder straf efter straffelovens §

81 a. Ifølge Danmarks forpligtelser i henhold til Europarådets kon-

vention om statsborgerret vil der dog alene kunne ske frakendelse,

hvis personen har ”udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade

for statens vitale interesser”. Dette omfatter navnlig landsforræ-

deri og f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste,

mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor al-

vorlig den end måtte være.

Landsretten henviste herom til, at det efter forarbejderne er arten

og karakteren af handlemåden, herunder dens følgevirkninger, der

afgør, om der vil kunne ske frakendelse af dansk indfødsret, hvor

en person ifalder straf efter straffelovens § 81 a. Det er ikke til-

strækkeligt, at der er tale om alvorlig kriminalitet. Den udviste

handlemåde skal være egnet til at påvirke statens vitale interesser

negativt for at kunne føre til frakendelse. Dette vil ifølge forarbej-

derne kunne være tilfældet for konflikter mellem grupperinger af

kriminelle personer, der udfordrer og sætter spørgsmålstegn ved

magtmonopolet, som er en helt central del af statens kompetence,

og sætter spørgsmålstegn ved den grundlæggende samfundsstruk-

tur og orden.

Landsretten bemærkede videre, at det fremgår af forarbejderne,

at handlinger, der foretages som led i en allerede igangværende

konflikt, må antages i almindelighed i højere grad at kunne føre til

frakendelse end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at

fremkalde en konflikt mellem grupper. Det vil også kunne tillægges

vægt, om den pågældende tidligere er straffet, ligesom situatio-

ner, hvor flere personer virker sammen, f.eks. om at opretholde

kontrollen over et område ved vold, ulovlig tvang, trusler eller lig-

nende, kan være omfattet.

Ved den konkrete afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for at

Side

3/5

frakende de tiltalte T4-T9 deres danske indfødsret, anførte lands-

retten, at de tiltalte var fundet skyldige i legemsangreb af særlig

rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. §

81 a, stk. 1, ved at være kørt i tre biler efter to forurettede, som de

kontaktede og tildelte slag og knivstik på en i øvrigt øde parkerings-

plads i det centrale Odense ved 23-tiden. Landsretten fremhævede

endvidere navnlig, at den ene af de forurettede kom i livsfare og

måtte have bortopereret milten, at to af de tiltalte tillige var fun-

det skyldige i henholdsvis ét og to forsøg på vold i gentagelsestil-

fælde, og at den grove vold og voldsforsøgene havde baggrund i

konflikten mellem de to grupperinger.

Efter en samlet vurdering af handlingernes art og karakter i de tre

forhold og af følgevirkningerne af den grove vold fandt landsret-

ten, at voldsudøvelsen ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang kunne an-

ses som en handlemåde, som var til alvorlig skade for Danmarks

vitale interesser, som det efter forarbejderne til indfødsretslovens

§ 8 B, stk. 1, og statsborgerretskonventionen må kræves. Med

denne begrundelse tiltrådte landsretten, at de tiltalte T4-T9 var fri-

fundet for påstanden om frakendelse af dansk indfødsret og der-

med også for påstanden om udvisning.

Rigsadvokaten har haft landsrettens dom forelagt med henblik på

overvejelse af, om der var grundlag for på anklagemyndighedens

initiativ at ansøge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at ind-

bringe dommen for Højesteret. Landsrettens domme i straffesager

kan kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse, hvilket forudsætter, at sagen er af principiel karakter eller

særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ved vurderingen af, om ankla-

gemyndigheden bør indgive en ansøgning om anketilladelse til Hø-

jesteret i en konkret sag, vil Rigsadvokaten endvidere lægge vægt

på, om der er rimelig udsigt til, at Højesteret vil nå til et andet re-

sultat end landsretten.

Rigsadvokaten har efter en samlet, konkret vurdering ikke fundet

grundlag for på anklagemyndighedens initiativ at søge Østre

Landsrets dom af 12. december 2023 indbragt for Højesteret. Rigs-

advokaten er bekendt med, at i hvert fald en af de tiltalte har an-

søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke spørgsmålet

om den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet til Højeste-

ret.

Rigsadvokaten har efter landsrettens dom taget skridt til, at de er-

faringer om anvendelsesområdet for indfødsretslovens § 8 B, stk.

1, som efter Rigsadvokatens opfattelse kan drages af landsrettens

dom, vil blive delt med alle politikredse og statsadvokaturer, og at

Side

4/5

det fortsat sikres, at anklagemyndigheden giver domstolene mu-

lighed for at afgøre, om der i medfør af denne bestemmelse er

grundlag for frakendelse af dansk indfødsret og dermed udvisning

i konkrete sager, hvor en tiltalt med andet statsborgerskab for-

uden dansk indfødsret kan anses for at have udvist en handle-

måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, herun-

der ved en strafbar lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81

a.””

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

5/5