Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 49
(Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sjúrður Skaale (JF) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
For at børn og unge under 18 år kan få tildelt indfødsret ved naturalisation, skal de
som hovedregel indgå i en af deres forældres ansøgning som biperson. På Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets hjemmeside er der oplyst, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid er 22 måneder. Børn på 16 og 17 år kan risikere at deres ansøg-
ning falder bort efter at have ventet i 2 år, hvorefter de selv skal ansøge som ho-
vedperson. Børn og unge risikerer altså dobbelt sagsbehandlingstid i sager om ind-
fødsret. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvor mange bipersoner er bort-
faldet fra ansøgninger om indfødsret, fordi de fyldte 18 år inden forældrenes er-
hvervelse af statsborgerskab, i perioden 2015-2022?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til oplysninger om, hvor mange
udenlandske børn der i perioden fra 2015 til 2022 er fyldt 18 år, mens mindst én af
deres forældre havde en verserende ansøgningssag om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, som de var omfattet af som biperson, og som efterfølgende resulte-
rede i, at forælderen erhvervede dansk statsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det ikke ud
fra registreringer i ministeriets sagsbehandlingssystemer er muligt at udtrække op-
lysninger om, hvorvidt et barn ikke har erhvervet dansk statsborgerskab som biper-
son på grund af, at det er fyldt 18 år under sagsbehandlingen.
Anmodningen i spørgsmålet vil således forudsætte en omfattende manuel gennem-
gang af de bipersonsager, der er afsluttet i perioden fra 2015 til 2022, som jeg af
ressourcemæssige årsager ikke vil igangsætte.
31. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 18981
2561913
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1