Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2802639_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. november 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 42
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om resultatet af de nærmere undersø-
gelser af fire sager vedrørende opfyldelse af beskæftigelseskravet (IFU alm. del -
bilag 45) meddele den sidst omtalte person i klartekst, at denne selvfølgelig ikke
kan deltage i grundlovsceremonien og derfor ikke kan erhverve dansk indfødsret,
hvis ikke personen fremsender den efterspurgte dokumentation for beskæftigelse,
som aftalepartierne jo har aftalt og er blevet enige om er et krav?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at den i spørgsmålet omtalte
person er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse, hvoraf det blandt andet
fremgår, at den pågældende erhverver dansk statsborgerskab, såfremt vedkom-
mende deltager i en grundlovsceremoni. Loven er vedtaget og trådt i kraft, hvorfor
ministeriet
uanset om pågældende ikke måtte opfylde en eller flere betingelser
for naturalisation efter cirkulæreskrivelsen om naturalisation
ikke har hjemmel til
at afslå, at den pågældende deltager i en grundlovsceremoni og derved erhverver
dansk statsborgerskab.
Det fremgår af den i spørgsmålet nævnte orientering bl.a., at ministeriet har orien-
teret den pågældende person om, at såfremt vedkommende deltager i en grund-
lovsceremoni og dermed erhverver dansk statsborgerskab, vil ministeriet anmode
den relevante politikreds om at indlede en efterforskning af, om der er grundlag for
at indbringe en sag for retten om frakendelse af den pågældendes danske statsbor-
gerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1.
19. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 18568
2537919
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1