Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2805372_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. december 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Josefine Dyrberg
2023-09937
3069563
Besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. november 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvordan det kan være i strid med almindelige retsstatsprincipper at forholde sig til og tage udgangspunkt i grundloven, når det jo netop er grundloven som etablerer vores moderne retsstat m.v.
Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Fejl og rettelser i
historie om, at formanden for indfødsretsudvalg tjekker
statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler«, bragt på dr.dk
den 23. november 2023, redegøre for, hvordan det kan være i
strid med almindelige retsstatsprincipper at forholde sig til og
tage udgangspunkt i grundloven, når det jo netop er grundloven
som etablerer vores moderne retsstat? Vil ministeren
tilkendegive, hvorvidt ministeren er enig med den såkaldte
ekspert Eva Ersbøll, som siger at det er i strid med
retsstatsprincipper at forholde sig til og tage udgangspunkt i
grundloven?”
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få
indfødsret uden ved lov.
Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke
overlades til administrative (eller judicielle) myndigheder at træffe afgørelse
om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse
personer. Den omstændighed, at indfødsret til en udlænding skal meddeles
ved lov, indebærer, at ingen har retskrav på at blive naturaliseret.
Meddelelse af indfødsret er et politisk spørgsmål, jf. bl.a. Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 305.
I praksis iværksættes Folketingets behandling af naturalisationssagerne ved,
at ministeren to gange årligt fremsætter lovforslag om meddelelse af
indfødsret til en række individuelt nævnte personer. De personer, der er
optaget på lovforslaget, opfylder nogle nærmere angivne kriterier.
Kriterierne er fastlagt af et flertal i Folketinget. Personer, som ikke opfylder
disse kriterier, medtages kun på lovforslaget, hvis Folketingets
Indfødsretsudvalg træffer beslutning om optagelse af den pågældende på
lovforslaget, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 305.
2.
Jeg finder i øvrigt ikke anledning til at udtale mig nærmere om indholdet
eller rigtigheden af konkrete udtalelser, som er gengivet i den artikel, der
henvises til i spørgsmålet. Som det i øvrigt fremgår af kulturministerens
besvarelse af 22. november 2023 af spørgsmål nr. S 219, er det redaktionelle
ansvar for, hvad der udkommer hos DR, entydigt placeret hos DR’s ledelse.
Side 2/2