Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2927437_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 240
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 240:
Vil ministeren kommentere artiklen "Påstår, at blodigt overfald handler om mob-
ning: Ung mand blev stukket med macheter, da han sad i sin bil” bragt på
koben-
havnliv.dk den 16. september 2024, herunder sætningen: "Anklagemyndigheden vil
have begge mænd fængslet og den 18-årige udvist fra Danmark med et indrejsefor-
bud gældende i 12 år”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor
der alene er påstand om hjemsendelse for den ene af to tiltalte, og oplyse, om den
anden tiltalte har fået dansk indfødsret foræret ved erklæring eller naturalisation
som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf, og i bekræftende fald rede-
gøre for lovgrundlaget herfor samt for den pågældendes oprindelige nationalitet?
Svar:
1.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministe-
riet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsad-
vokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en ud-
talelse. Statsadvokaten i København har anmodet Københavns Politi
om en udtalelse.
Københavns Politi har bl.a. oplyst, at der i sagen var rejst tiltale mod
to personer (T1 og T2) for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1,
jf. til dels straffelovens § 21 (legemsangreb af særligt rå, brutal eller
farlig karakter, til dels forsøg herpå), ved at have angrebet en tredje
person med macheter/knive. Der var i sagen nedlagt påstand om ud-
visning af T1. T2 er dansk statsborger.
Ved Københavns Byrets dom af 20. september 2024 blev T1 idømt 1
Side
1/2
29. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 14493
2847143
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Påstår, at blodigt overfald handler om mobning: Ung mand blev stukket med macheter, da han sad i sin bil bragt på kobenhavnliv.dk den 16. september 2024
år og 3 måneders fængsel for grov vold og til dels forsøg herpå. T2
blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel for grov vold.
T1 blev meddelt en advarsel om udvisning. Retten henviste i den for-
bindelse til, at tiltalte har boet i Danmark, siden han var 10 år, og har
haft en del af sin barndom og sin tidlige ungdom i Danmark og har
gået i dansk skole. Retten henviste endvidere til, at hans mor, sø-
skende og øvrige familie på hans mors side bor i Danmark, og at han
ikke har tilknytning til sit hjemland. Retten fandt herefter, at hans
tilknytning til Danmark vejede tungere end de hensyn, der taler for
udvisning.
Statsadvokaten i København har anket dommen mod T1 til Østre
Landsret bl.a. med påstand om skærpelse, navnlig således at T1 ud-
vises af Danmark med et af retten nærmere fastsat indrejseforbud.
Sagen verserer således ved domstolene.””
2.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen oplyst identiteten på de i spørgsmålet
omtalte tiltalte personer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den ene tiltaltes (T2) erhvervelse
af dansk statsborgerskab oplyse, at den pågældende erhvervede dansk indfødsret
ved fødslen som efterkommer af en forælder med dansk statsborgerskab af uden-
landsk baggrund. Lovgrundlaget for den pågældendes statsborgerskab er § 1 i lov
om dansk indfødsret.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2