Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 239
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 239:
Vil ministeren kommentere straffen på 8 måneders fængsel i Østre Landsrets dom
i S-1113-22, og vil ministeren henset til Statsadvokaten i Københavns bidrag til be-
svarelsen af IFU alm. del - svar på spm. 221, hvor det fremgår, at der ikke kan ske
frakendelse af dansk indfødsret i sager om overtrædelse af straffelovens 136, stk.
2, når straffen er under 2 års fængsel, tilkendegive, om ministeren finder det uhen-
sigtsmæssigt, at der angiveligt ikke er hjemmel til frakendelse af dansk indfødsret i
straffesager om bl.a. terrorbilligelse og spionage? Vil ministeren redegøre for, om
der kan tilvejebringes den fornødne hjemmel til frakendelse af indfødsret ved at
indføre en minimumsstraf på 2 års fængsel i sager om terrorbilligelse og spionage?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et
bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en
udtalelse.
Statsadvokaten i København har oplyst, at der i den sag, som der
henvises til i spørgsmålet, var rejst tiltale for overtrædelse af straf-
felovens § 108, stk. 1 (bistand til fremmed efterretningstjeneste),
ved i tiden omkring den 19. august 2016 til de tyrkiske myndigheder
at have fremsendt oplysninger om flere herboende personers poli-
tiske overbevisning, herunder tilknytning til eller sympati med
Gülen-bevægelsen (FETÖ). Der var nedlagt påstand om udvisning af
den tiltalte, der ikke er dansk statsborger.
6. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 14490
2847051
Side
1/3