IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministerens kommentar til straffen på 8 måneders fængsel i Østre Landsrets dom i S-1113-22

Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 19. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 239

(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-

ren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 239:

Vil ministeren kommentere straffen på 8 måneders fængsel i Østre Landsrets dom

i S-1113-22, og vil ministeren henset til Statsadvokaten i Københavns bidrag til be-

svarelsen af IFU alm. del - svar på spm. 221, hvor det fremgår, at der ikke kan ske

frakendelse af dansk indfødsret i sager om overtrædelse af straffelovens 136, stk.

2, når straffen er under 2 års fængsel, tilkendegive, om ministeren finder det uhen-

sigtsmæssigt, at der angiveligt ikke er hjemmel til frakendelse af dansk indfødsret i

straffesager om bl.a. terrorbilligelse og spionage? Vil ministeren redegøre for, om

der kan tilvejebringes den fornødne hjemmel til frakendelse af indfødsret ved at

indføre en minimumsstraf på 2 års fængsel i sager om terrorbilligelse og spionage?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et

bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en

udtalelse.

Statsadvokaten i København har oplyst, at der i den sag, som der

henvises til i spørgsmålet, var rejst tiltale for overtrædelse af straf-

felovens § 108, stk. 1 (bistand til fremmed efterretningstjeneste),

ved i tiden omkring den 19. august 2016 til de tyrkiske myndigheder

at have fremsendt oplysninger om flere herboende personers poli-

tiske overbevisning, herunder tilknytning til eller sympati med

Gülen-bevægelsen (FETÖ). Der var nedlagt påstand om udvisning af

den tiltalte, der ikke er dansk statsborger.

6. februar 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 14490

2847051

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministerens kommentar til straffen på 8 måneders fængsel i Østre Landsrets dom i S-1113-22

Den tiltalte blev ved Østre Landsrets dom af 18. september 2024

dømt for forsøg på bistand til fremmed efterretningstjeneste efter

straffelovens § 108, stk. 1, jf. § 21, stk. 1. Der blev alene dømt for

forsøg, da landsretten ikke fandt det bevist, at tiltaltes oplysninger

var tilgået det tyrkiske efterretningsvæsen. Landsretten fastsatte

straffen til fængsel i 8 måneder, hvoraf 4 måneder blev gjort betin-

get med en prøvetid på 2 år og med vilkår om, at tiltalte undergiver

sig tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Den tiltalte blev endvidere ud-

vist betinget af Danmark efter udlændingelovens dagældende § 24

b, jf. § 22, nr. 6.

Østre Landsret lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karak-

ter og grovhed. Landsretten fandt samtidig, at sagsbehandlingstiden

væsentligt havde oversteget, hvad der med rimelighed kunne for-

ventes, uden at det beroede på den tiltaltes forhold, hvorfor fire

måneder af straffen blev gjort betinget, jf. straffelovens § 58, stk. 1,

jf. straffelovens dagældende § 82, nr. 13.”

Indledningsvist skal jeg bemærke, at det fremgår af Rigsadvokatens bidrag

til brug for udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af 18. septem-

ber 2024 af spørgsmål nr. 221 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg,

at Statsadvokaten i København efter en konkret vurdering af de samlede om-

stændigheder i de omtalte sager ikke fandt, at de tiltalte havde udvist en

handlemåde, som var til alvorlig skade for statens vitale interesser, hvorfor

der ikke var grundlag for en påstand om frakendelse af indfødsretten.

For så vidt angår minimumsstraffe mener jeg dog, at vi som udgangspunkt

bør være tilbageholdende med at fastsætte minimumsstraffe. Forbrydelser

forekommer i mange varianter, og der er sjældent to overtrædelser, som er

ens. Derfor er det vigtigt, at domstolene ved straffastsættelsen har mulighed

for at tage højde for nuancerne i den konkrete sag og de samlede omstæn-

digheder.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forhold til reglerne om frakendelse

af dansk statsborgerskab oplyse, at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1,

at der skal ske frakendelse af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en per-

son dømmes for en strafbar handling, og den pågældende derved har udvist en

handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre dette

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at formuleringen

”hand-

lemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser” stammer bl.a.

fra Eu-

roparådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvor det udtøm-

mende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats nationale lovgivning må

indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab i henhold til loven, eller

på foranledning af en kontraherende stat. En af disse situationer er fortabelse i til-

fælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for den

kontraherende stats vitale interesser.

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministerens kommentar til straffen på 8 måneders fængsel i Østre Landsrets dom i S-1113-22

Der er i forarbejderne til bestemmelsen, herunder lovforslag nr. L 127 af 10. februar

2022 (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade

for statens vitale interesser, m.v.)) nærmere redegjort for, hvad begrebet handle-

måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, omfatter og vurderin-

gen heraf. Det fremgår således af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-

tidende 2021-22, L 127 som fremsat, tillæg A, s. 10, bl.a., at det vil være arten og

karakteren af handlemåden, herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret

afgør, om der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om

alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handle-

måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Handlemåden skal være

egnet til at påvirke statens vitale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse.

Det fremgår videre af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2021-22, L 127 som

fremsat, tillæg A, s. 12, bl.a., at handlinger, der foretages som led i omfattende og

alvorlig kriminalitet og har en karakter eller et omfang, der gør dem til alvorlig skade

for statens vitale interesser, må antages i almindelighed i højere grad at kunne føre

til frakendelse end handlinger, som modsat er mindre alvorlige og ikke foretages

som led i omfattende og alvorlig kriminalitet, men der vil altid skulle foretages en

konkret vurdering af handlemådens art, karakter og følgevirkninger. Der vil i den

forbindelse også skulle foretages en helhedsvurdering af den samlede kriminalitet,

der aktuelt er til pådømmelse, samt tidligere ligeartet kriminalitet. Ved vurderingen

af, om den enkelte gerningsmand har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade

for statens vitale interesser, vil der blandt andet kunne lægges vægt på antallet af

handlinger og deres grovhed.

I forbindelse med indførelsen af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, er det i bemærknin-

gerne, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, s. 4909, beskrevet bl.a., at ved

mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel

i 2 år eller derover.

Hvorvidt en person, der dømmes for en strafbar handling, derved har udvist en

handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, og der dermed

kan være grundlag for at frakende personen statsborgerskabet ved dom efter ind-

fødsretslovens § 8 B, stk. 1, er således en samlet vurdering af en række faktorer,

hvori indgår bl.a. kriminalitetens art, karakter og følgevirkninger, og hvor også straf-

fens længde tillægges vægt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal beklage den sene besvarelse af

spørgsmålet.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3