IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm., om en kvinde siden Højesterets dom har afvist at lade sig evakuere til Danmark, og om dette forhold kan have betydning for proportionalitetsvurderingen i en eventuel fornyet sag om fratagelse af dansk indfødsret

Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)

IFU Alm.del - Bilag 75

Offentligt

Orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af

dansk statsborgerskab

Højesteret har den 22. marts 2023 afsagt dom i en sag om, hvorvidt Udlændinge-

og Integrationsministeriets afgørelse om administrativ fratagelse af dansk statsbor-

gerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, var gyldig.

Højesteret har i dommen konkluderet, at Udlændinge- og Integrationsministeriets

afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelse af dansk statsborgerskab ophæves som

ugyldig.

Ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og

udlændingeloven blev der indført en bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,

hvorefter den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets

vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske

indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Sagen ved Højesteret vedrører en kvinde, A, der som 20-årig i april 2015 udrejste

frivilligt af Danmark og bosatte sig i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Hun op-

holdt sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat, indtil hun blev taget til fange i

marts 2019. Siden da har hun opholdt sig i al-Hol-lejren og senere i Roj-lejren.

A fik den 17. juni 2020 administrativt frataget sit danske statsborgerskab i medfør

af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at A tillige

er iransk statsborger og dermed ikke blev statsløs, og at A har udvist en handle-

måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, da hun – uden at have

bidraget med kamphandlinger i kalifatet – har udøvet aktiviteter, som har bidraget

med at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området.

Statsadvokaten har i den anledning vurderet, at A kunne sigtes for overtrædelse af

straffelovens § 114 c (lader sig hverve til at begå terrorhandlinger), stk. 3, § 114 e

(støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i et område med

indrejse og opholdsforbud).

28. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 12291

2268297

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm., om en kvinde siden Højesterets dom har afvist at lade sig evakuere til Danmark, og om dette forhold kan have betydning for proportionalitetsvurderingen i en eventuel fornyet sag om fratagelse af dansk indfødsret

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede desuden, at fratagelsen ikke ud-

gjorde et uproportionalt indgreb. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på alvo-

ren og karakteren af den udviste handlemåde, at A på eget initiativ forlod Danmark

for at tage ophold i et krigsområde i Syrien, samt at A stiftede familie i Syrien, og at

hensynet til familieliv og privatliv i Danmark på den baggrund ikke afgørende talte

imod fratagelse af dansk statsborgerskab.

A indbragte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse for retten med på-

stand om, at afgørelsen var ugyldig.

Østre Landsret frifandt ved dom af 24. maj 2022 Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet for påstanden om, at afgørelsen var ugyldig.

Højesteret har ved dom af 22. marts 2023 konkluderet, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab skal ophæves

som ugyldig.

I sagen for Højesteret var det ubestridt, at A var i besiddelse af iransk statsbor-

gerskab og således ikke blev statsløs, samt at A har udvist en handlemåde, som er

til alvorlig skade for landets vitale interesser, og at A således som udgangspunkt

kunne fratages sit danske statsborgerskab.

A har imidlertid anført bl.a., at afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet,

og at det anførte udgangspunkt derfor skal fraviges.

A er født i Danmark som barn af en iransk mor og en dansk-iransk far, og A erhver-

vede på baggrund heraf både dansk og iransk statsborgerskab ved fødslen. A har

haft sin opvækst og skolegang i Danmark, hvor hendes familie bor, og A taler dansk.

A har ikke på noget tidspunkt haft bopæl i Iran. A har ifølge sin mors og søsters

forklaringer været på ferie i Iran et par gange, mens hun var barn, men har ikke haft

længerevarende ophold i landet. A har ingen kontakt til slægtninge i Iran. A forstår

ikke farsi, som er Irans officielle sprog, men hendes mor har undertiden talt til

hende på aserbajdsjansk, der tales af en del af befolkningen i Iran.

I dommen finder Højesteret på den baggrund, at A må anses for alene at have en

meget ringe tilknytning til Iran.

Højesteret finder endvidere, at der ved proportionalitetsafvejningen ikke kan læg-

ges vægt på den tilknytning til Syrien, som A har fået til dette land ved at være

indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og have opholdt sig først i et

område, der dengang var kontrolleret af Islamisk Stat, og efterfølgende i al-Hol- og

Roj-lejrene.

Højesteret finder derfor, at ministeriets afgørelse om fratagelse af dansk statsbor-

gerskab ikke er i overensstemmelse med det krav om proportionalitet, der gælder

efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Side

2/3

Udlændinge- og Integrationsministeriet tager dommen til efterretning.

Der er i Udlændinge- og Integrationsministeriet truffet i alt 14 afgørelser om admi-

nistrativ fratagelse, hvoraf de to er prøvet i Højesteret. Ministeriet vil nu undersøge

de øvrige sager, hvor personer administrativt er frataget dansk statsborgerskab,

med henblik på at afdække, om Højesterets dom har betydning for disse sager.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3