Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2901763_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 223
(Alm. del) efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 223:
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på IFU alm. del - spørgsmål 215 og 216 be-
kræfte, at det i sidste ende er op til Folketinget at beslutte, hvem der skal tildeles
dansk statsborgerskab ved naturalisation, herunder om en ansøger skal meddeles
dispensation fra en eller flere betingelser, f.eks. kravet om, at man som biperson
skal være under 18 år den dag, hvor lovforslaget træder i kraft? Spørgsmålet stilles
på baggrund af artiklen ”Boksetalent må vente i årevis på statsborgerskab” fra Po-
litiken den 18. august 2024.
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan
–
som det fremgår af besvarelsen af
spørgsmål 216 (IFU Alm. del)
–
oplyse, at det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at
ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov. Det er således Folketinget,
der ved lov tildeler dansk statsborgerskab (naturalisation).
Behandlingen af ansøgninger om indfødsret har i mange år været tilrettelagt såle-
des, at et flertal i Folketinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være
fyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Aftalen er udmøntet i en cirkulæreskrive om naturalisation, der beskriver de betin-
gelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for,
at en ansøgning forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Aftalen indeholder ingen lempeligere retningslinjer for behandlingen af ansøgnin-
ger fra personer, der har været omfattet af en forælders ansøgning som biperson,
og som bliver myndige inden tidspunktet for forælderens erhvervelse af dansk
statsborgerskab. Sådanne personer vil derfor skulle naturaliseres selvstændigt. Det
betyder, at personerne for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets medde-
2. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
70 80 24 50
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 12994
2796391
Side
1/2
 IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil bekræfte, at et medlem af Folketinget vil kunne stille et ændringsforslag til det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der fremsættes i oktober 2024, og at et sådant ændringsforslag – hvis det vedtages af Folketinget – sikrer, at Lilas Hatebets ældste søn optages på dette lovforslag om indfødsrets meddelelse i egen ret og ikke som en biperson til sin mors ansøgning
lelse skal opfylde de politisk fastsatte betingelser for naturalisation eller af Folke-
tingets Indfødsretsudvalg være meddelt dispensation fra en eller flere af disse be-
tingelser.
2.
Udlændige- og Integrationsministeriet kan i forlængelse af ovenstående oplyse,
at det følger af indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1 og 2, at det er en forud-
sætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson bl.a., at
barnet er under 18 år på tidspunktet for forælderens naturalisation.
Betingelsen om, at en biperson skal være under 18 år på tidspunktet for forælde-
rens naturalisation, er således fastsat i indfødsretsloven. Det er derfor
–
modsat de
politisk fastsatte retningslinjer for naturalisation
–
ikke muligt for Folketinget at di-
spensere fra denne betingelse.
3.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at jeg generelt finder det mest hensigtsmæssigt,
at naturalisationsansøgninger behandles i overensstemmelse med den mangeårige
praksis herfor.
Det ændrer dog ikke på, at det som følge af grundlovens § 44, stk. 1, er Folketinget,
der beslutter, hvem der skal tildeles dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2