Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 1. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 206 (Alm. del)
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 206:
Vil ministeren kommentere artiklen "Overfaldet på gaden: 32-årig
indlagt”, ekstra-
bladet.dk, 30/6-24, og vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen rede-
gøre for de sigtedes nationalitet og opholdsgrundlag, herunder for om de har fået
dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson el-
ler efterkommer, og i bekræftende fald for lovgrundlaget herfor og deres oprinde-
lige nationaliteter?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et
bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvo-
katen, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en
udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Københavns
Politi om en udtalelse.
Københavns Politi har oplyst, at sagen vedrører legemsangreb af
særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde efter
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og at der på nuværende
tidspunkt er anholdt og sigtet en person i sagen.
Den sigtede er varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762,
stk. 1, nr. 2 (gentagelsesrisiko), foreløbigt med frist til den 22. au-
gust 2024.
Sagen er således fortsat under efterforskning.”
19. august 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2024 - 10809
2757957
Side
1/2