Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 203 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 203:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - spørgsmål 192 redegøre for, om den
pågældende også i forbindelse med de tidligere ansøgninger har afgivet falsk er-
klæring på tro- og love til ministeriet? Spørgeren ønsker ikke at vide, om der tidli-
gere har været grundlag for at politianmelde den i spørgsmålet omtalte person,
men ønsker meget specifikt at vide, om den pågældende tidligere har afgivet an-
søgninger med falske erklæringer på tro- og love til ministeriet?
Svar:
1.
Som det fremgår af besvarelsen af IFU (Alm. del)
–
spm. 192, har der ikke tidligere
været grundlag for at politianmelde den i spørgsmålet omtalte person.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan supplerende oplyse, at den pågæl-
dende ansøger i forbindelse med indgivelse af to tidligere ansøgninger ikke har op-
lyst om, at vedkommende var idømt en betinget dom. For den ene ansøgnings ved-
kommende var der tale om, at karenstiden udløb for det pågældende forhold én
måned efter indgivelsen af ansøgningen efter de for ansøgningen gældende ret-
ningslinjer. For den anden ansøgning var der tale om, at karenstiden for det pågæl-
dende forhold var udløbet på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. I tilfælde af
at den pågældende ville være blevet optaget på et af de efterfølgende lovforslag
om indfødsrets meddelelse, ville karensen dermed være udløbet, og forholdet ville
således ikke have været til hinder for optagelse på lovforslaget. Da det fortiede for-
hold dermed ikke ville have været bestemmende for, om pågældende kunne er-
hverve statsborgerskab, var der uanset den fortiede oplysning ikke grundlag for at
anmode politiet om at indlede en sag om frakendelse af statsborgerskabet på bag-
grund af svig.
13. august 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2024 - 10324
2748933
Side
1/2