Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del - Bilag 174
Offentligt
Folketingets Indfødsretsudvalg
Intern redegørelse om forløbet i sagen om et overset
ændringsforslag uden for betænkningen til L 177 - Forslag til
lov om indfødsrets meddelelse
Folketingets Administration har den 28. maj kl. 19.18 modtaget en mail fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet med et ønske om at stille et
ændringsforslag til behandlingen af L 177
–
Forslag til lov om indfødsrets
meddelelse. Den pågældende mail er sendt med titlen »FORTROLIGT IFU
Ændringsforslag til lovforslag om indfødsrets meddelelse (L 177)«. Mailen er
modtaget to dage inden 2. behandling af forslaget, og samme dag som
udvalget afgav betænkning.
Administrationens håndtering af fortrolige henvendelser fra ministerier
til Folketinget
Den pågældende henvendelse fra ministeriet er modtaget i en af Folketingets
ministeriernes fælles indgang for fortroligt materiale til Folketingets udvalg.
Når der modtages en mail i postkassen, vil systemet automatisk sende en
kvitteringsmail til afsenderen af henvendelsen, der bekræfter modtagelsen i
Folketingets Administration.
Et begrænset antal folketingsansatte har adgang til den fortrolige postkasse.
Når henvendelser om ændringsforslag modtages, vil den pågældende
assistent for det relevante udvalg i almindelighed omdele henvendelsen til
udvalget via Folketingets parlamentariske it-system »Tingdok«
1
og
videredistribuere mailen i Outlook til den pågældende udvalgssekretær med
henblik på videre foranstaltning. Når en henvendelse om ændringsforslag er
omdelt, vil den fremgå af ft.dk på selve lovforslaget. Her kan stilleren få
bekræftet, at henvendelsen er kommet til udvalgets kendskab.
19. juni 2024
Udvalgssekretariatet
J.nr.: 23-001476-3
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
1
TingDok er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, som indeholder alle
sager, dokumenter, møder m.v. vedrørende arbejdet i sal og udvalg. TingDok
understøtter således planlægning, gennemførelse og dokumentation af den
parlamentariske proces. TingDok er Folketingets parlamentariske kernesystem, og en
række af Folketingets andre systemer modtager data fra TingDok. Der er bl.a.
integration fra TingDok til Folketingets hjemmeside, hvortil alle dokumenter, møder
m.v. eksporteres.
Side 1 | 4