Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2885059_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 30. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 186 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 186:
Vil ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del
spm. 169 redegøre for, om
optagelse af biometri (fingeraftryk) i forbindelse med legitimationskontrol ved af-
holdelse af indfødsretsprøven kan hjemles i overensstemmelse med rammerne af
de databeskyttelsesretlige regler, hvis formålet er at sikre og dokumentere prøve-
deltagernes identitet med henblik på at forebygge snyd?
Svar:
1.
Det er efter de gældende retningslinjer for naturalisation, jf. cirkulæreskrivelse
nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, en betingelse for optagelse på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til dan-
ske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indføds-
retsprøven af 2021.
Et bevis for en bestået indfødsretsprøve er et personligt dokument, der indgår i
grundlaget for en udlændings erhvervelse af dansk statsborgerskab. Det betyder,
at det er af væsentlig betydning, at det er den samme person, der består prøven,
og som efterfølgende anvender beviset i en ansøgning om dansk statsborgerskab.
Der foretages i dag ved afholdelse af indfødsretsprøven legitimationskontrol på
baggrund af betingelser, der er fastsat ved bekendtgørelse nr. 453 af 13. maj 2024
om indfødsretsprøven. Det følger heraf bl.a., at det er en betingelse for deltagelse
i prøven, at prøvedeltageren skal forevise gyldig legitimation med foto.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 169 (Alm. del) fra Folketingets Ind-
fødsretsudvalg, er der ikke i dag hjemmel til at anvende fingeraftrykslæsere eller i
øvrigt optage biometri forbindelse med legitimationskontrol ved afholdelse af ind-
fødsretsprøven, og indførelsen af en hjemmel hertil vil forudsætte, at det kan lade
sig gøre inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.
Side
1/2
21. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sags nr.
Akt-id
2024 - 8557
2721908
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om optagelse af biometri (fingeraftryk) ifm. med legitimationskontrol ved afholdelse af indfødsretsprøven kan hjemles i overensstemmelse med rammerne af de databeskyttelsesretlige regler, hvis formålet er at sikre og dokumentere prøvedeltagernes identitet med henblik på at forebygge snyd
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det er ministeriets umid-
delbare vurdering, at det vil være muligt inden for rammerne af de databeskyttel-
sesretlige regler at indføre hjemmel til optagelse af biometri (fingeraftryk) i forbin-
delse med legitimationskontrollen ved aflæggelse af indfødsretsprøven. En sådan
hjemmel vil dog forudsætte, at det rimeligt begrundes, at indsamling af biometriske
data er nødvendig i forhold formålet (legitimationskontrol ved aflæggelse af ind-
fødsretsprøven), og at formålet ikke med rimelighed kan opnås ved mindre indgri-
bende midler.
Det bemærkes i øvrigt, at anvendeligheden af en eventuel ordning med biometriske
data som legitimationskontrol vil afhænge af, at der findes data, som en sådan kon-
trol kan holdes op imod. Hertil bemærkes, at EU-borgere og nordiske statsborgere
som udgangspunkt ikke får optaget biometri hos udlændingemyndighederne. Lige-
ledes kan der være tredjelandsstatsborgere, der har fået opholdstilladelser, før der
blev indført krav om bl.a. opholdskort med biometri.
3.
Som jeg tidligere har orienteret Folketingets Indfødsretsudvalg om, jf. IFU (alm.
del) bilag 48, ville SIRI i forlængelse af forsøg på snyd ved indfødsretsprøven i no-
vember 2023 styrke kontrollen. På den baggrund er reglerne for bl.a. legitimations-
kontrol ved indfødsretsprøven pr. 15. maj 2024 skærpet. Der henvises til bekendt-
gørelse nr. 453 af 13. maj 2024 om indfødsretsprøven.
Det er min forventning, at justeringerne vil medvirke til, at risikoen for snyd mind-
skes.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2