IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om ministerens holdning til at fortrolige personfølsomme oplysninger om kriminelle forhold er blevet offentliggjort i forbindelse med Folketingets behandling af det aktuelle forslag til lov om indfødsrets meddelelse (L 177)

Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)

IFU Alm.del - Bilag 78

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet bekendt med, at fortrolige op-

lysninger om ansøgere om dansk indfødsret, som ministeriet har oversendt til Ind-

fødsretsudvalget, efterfølgende er blevet delt med repræsentanter for medierne.

De pågældende oplysninger blev oversendt til Indfødsretsudvalget i fortrolig form,

og videregivelse af oplysningerne kan således indebære en overtrædelse af tavs-

hedspligten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på denne baggrund anledning til at

opridse rammerne for denne tavshedspligt.

Efter straffelovens § 152 kan den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste

eller hverv, herunder hvervet som folketingsmedlem, og som uberettiget videregi-

ver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse

har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er beteg-

net som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at

varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, jf. straffelovens §

152, stk. 3. Hvis en oplysning ikke ved lov eller anden gyldig bestemmelse er beteg-

net som fortrolig, afhænger spørgsmålet om oplysningens eventuelle fortrolighed

således af en konkret vurdering af, om de nævnte væsentlige hensyn foreligger. Det

kan f.eks. være hensynet til at beskytte enkeltpersoners private forhold.

Den endelige afgørelse af, om en oplysning er fortrolig henhører under domstolene.

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet oversender materiale til Indfødsrets-

udvalget med angivelse af, at der er tale om fortrolige oplysninger, har det derfor

karakter af en vejledning af udvalgets medlemmer, der herved gøres opmærk-

somme på, at materialet efter ministeriets opfattelse indeholder oplysninger af for-

trolig karakter.

At en oplysning er fortrolig – og således omfattet af straffelovens almindelige regler

om tavshedspligt – indebærer, at en

uberettiget

videregivelse (eller udnyttelse) kan

straffes efter reglerne i straffelovens § 152. Det følger af straffelovens § 152 e, at

§ 152 ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende er

forpligtet

til at videregive

Side

1/3

30. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5392

2269779

IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om ministerens holdning til at fortrolige personfølsomme oplysninger om kriminelle forhold er blevet offentliggjort i forbindelse med Folketingets behandling af det aktuelle forslag til lov om indfødsrets meddelelse (L 177)

oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af

åbenbar almen interesse

eller

eget eller andres tarv.

Det vil således afhænge af en konkret vurdering – herunder af oplysningens karak-

ter, til hvem oplysningen er videregivet og under hvilke omstændigheder – om en

videregivelse af en fortrolig oplysning udgør et brud på straffelovens almindelige

regler om tavshedspligt. Denne konkrete vurdering henhører i sidste ende også un-

der domstolene.

Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 1 af 27. oktober 1988 fra Folketingets Indføds-

retsudvalg om behandling af oplysninger af fortrolig karakter i folketingssalen i for-

bindelse med behandling af indfødsretslovforslag udtalte Justitsministeriet efter en

gennemgang af en række forhold, herunder bestemmelsen i grundlovens § 44, at

det må anses for tvivlsomt, om et medlem af Folketinget begår en strafbar kræn-

kelse af de almindelige regler om tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågæl-

dende oplysninger sker som led i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse

af et lovforslag eller dele heraf eller med henblik på at orientere de øvrige medlem-

mer af Folketinget om lovforslagets konsekvenser i bestemte situationer.

Justitsministeriet tilkendegav endvidere, at strafansvar i alt fald næppe kan antages

at foreligge, hvis fremdragelsen af oplysningerne sker som led i begrundelse for, at

der foreslås konkrete ændringer i det pågældende lovforslag. Ministeriet gav også

udtryk for, at der må være en meget bred margin for, hvornår udtalelser, der frem-

sættes i Folketinget ikke kan siges at være fremsat i berettiget varetagelse af ”åben-

bar almen interesse”.

Justitsministeriet henviste i den forbindelse også til den beskyttelse af folketings-

medlemmers ytringsfrihed, der har fundet udtryk i grundlovens

§ 57, 2. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at intet folketingsmedlem kan drages

retligt til ansvar for sine ytringer i Folketinget uden samtykke fra dette.

Justitsministeriet udtalte, at det på den baggrund var ministeriets opfattelse, at

personsager, hvori der indgår oplysninger af fortrolig karakter, og som har været

behandlet i Indfødsretsudvalget, vil kunne tages op til drøftelse i folketingssalen,

uden at dette vil indebære en strafbar tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt.

Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 27. oktober 1988 fra Folketingets

Indfødsretsudvalg vedlægges.

Som anført ovenfor afhænger det af en konkret vurdering – som i sidste ende

henhører under domstolene – om en videregivelse af en fortrolig oplysning udgør

et brud på straffelovens almindelige regler om tavshedspligt. I denne vurdering ind-

går – som ligeledes nævnt – bl.a. oplysningens karakter, til hvem oplysningen er

videregivet og under hvilke omstændigheder.

Det henstilles på denne baggrund, at medlemmerne af Indfødsretsudvalget er op-

mærksomme på rammerne for deres tavshedspligt.

Side

2/3

Nærværende brev er ligeledes sendt til Folketingets Præsidium.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3