Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2877365_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 27. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62:
Vil ministeren redegøre for, hvordan politiet og øvrige myndigheder registrerer kri-
minalitet begået af udlændinge under 15 år, herunder sager i Ungdomskriminali-
tetsnævnet vedrørende kriminelle unge i alderen fra 10-17 år, og vil ministeren re-
degøre for, hvordan ministeriet vil kunne anvende disse oplysninger i behandlingen
af indfødsretssager? Vil ministeren endvidere svare klart på, om en 14-årig udlæn-
ding, der har begået røveri eller drab, bør forelægges for Indfødsretsudvalget forud
for naturalisation?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet behandler sager, hvor børn eller
unge under 15 år mistænkes for at have begået en strafbar hand-
ling, herunder sager med børn og unge som ikke har dansk stats-
borgerskab. Politiet registrerer i sådanne sager oplysninger om det
strafbare forhold i forbindelse med efterforskning, hvilket bl.a.
sker med henblik på at klarlægge kriminaliteten for at konstatere,
om andre personer kan mistænkes. I den forbindelse vil politiet i
første omgang skulle foretage afhøringer af sagens parter, herun-
der barnet eller den unge, forurettede samt eventuelle andre vid-
ner. Derudover har politiet mulighed for at foretage visse straffe-
processuelle indgreb i medfør af retsplejeloven.
I forbindelse med sagsbehandlingen kan barnet blive registreret i
politiets sagsstyringssystem (POLSAS) som ”mistænkt”.
Side
1/4
24. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 5542
2272388
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om kommentar til artiklen »Unge anholdt for at smide sten på skinner: Fandt også knive«, bragt på bt.dk 4/5-24
Derudover registrerer politiet oplysninger om kriminalitet begået
af børn og unge under 15 år, herunder udlændinge, med henblik
på, at politiet kan foretage en vurdering af, om sagen skal henvises
til Ungdomskriminalitetsnævnet. I den forbindelse er det et krite-
rium, at barnet eller den unge har opholdstilladelse eller i øvrigt
har fast lovligt ophold i Danmark. Hvis det ikke forekommer helt
evident, om barnet eller den unge har fast lovligt ophold i Dan-
mark, undersøger politiet opholdsgrundlaget ved opslag i Udlæn-
dinge Informations Portalen eller ved kontakt til Udlændingesty-
relsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Hvis barnet eller den unge under 15 år ikke har opholdstilladelse
eller i øvrigt ikke har fast, lovligt ophold i Danmark, henvises sagen
ikke til Ungdomskriminalitetsnævnet.
I det omfang et barn eller en ung under 15 år har opholdstilladelse
eller i øvrigt har fast lovligt ophold i Danmark, henviser politiet sa-
gen til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet eller den unge er
mistænkt i ungdomskriminalitetslovens forstand for 1) personfar-
lig kriminalitet eller for 2) anden alvorlig kriminalitet og samtidig
er i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.
Herudover registrerer politiet oplysninger om strafbare handlinger
foretaget af børn og unge under 15 år i Det Centrale Kriminalregi-
ster (Kriminalregisteret). Da strafbare handlinger foretaget af børn
under 15 år ikke straffes, registrerer politiet alene oplysninger om
disse handlinger i Kriminalregisterets efterforskningsdel.
Reglerne om politiets registrering af oplysninger om strafbare for-
hold begået af børn og unge under 15 år i Kriminalregisteret er re-
guleret i § 18 i cirkulære nr. 9755 af 29. september 2021 om regi-
strering mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Krimi-
nalregisteret).
Børn i aldersgruppen 12-14 år kan efter cirkulærets § 18, stk. 1, nr.
1, registreres i Kriminalregisteret, når det af hensyn til den straf-
bare handlings grovhed findes påkrævet. Registrering må normalt
anses for påkrævet ved strafbare handlinger, der omfatter drab,
røveri, voldtægt, og når handlingen har en grovere karakter i for-
bindelse med vold, hærværk, brandstiftelse eller overtrædelse af
narkotikalovgivningen samt ved alvorligere berigelseskriminalitet,
navnlig når der er tale om serieforbrydelser.
Herudover registrerer politiet oplysninger om strafbare handlinger
foretaget af børn i aldersgruppen 10-12 år, når ovenstående betin-
gelser er opfyldt, og der er tale om særlig grov kriminalitet, jf. cir-
kulærets § 18, stk. 1, nr. 2.
Side
2/4
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om kommentar til artiklen »Unge anholdt for at smide sten på skinner: Fandt også knive«, bragt på bt.dk 4/5-24
Politiet registrerer ikke oplysninger i Kriminalregisteret om straf-
bare handlinger foretaget af børn under 10 år, jf. cirkulærets § 18,
stk. 1, nr. 3.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, der har oplyst føl-
gende:
”Sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 14 år henvises til
Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet, og unge i alderen 15 til 17
år henvises til nævnet ved dom, jf. § 10 og 11 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. I henvisningen er indeholdt oplysninger
om den kriminalitet, der har dannet grundlag for henvisningen. I
henvisningen kan endvidere være indeholdt oplysninger om andre
kriminelle handlinger, som barnet eller den unge tidligere eller ak-
tuelt er mistænkt, sigtet eller dømt for, samt øvrige registreringer
i politiets systemer, herunder oplysninger om, at barnet eller den
unge er blevet antruffet af politiet.
Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat opretter for hver hen-
visning en sag i sekretariatets sagsbehandlingssystem, hvorpå hen-
visningen og medfølgende oplysninger journaliseres. Der oprettes
som udgangspunkt en sag for hver henvisning.
I forbindelse med sagsbehandlingen foretager sekretariatet regi-
strering i sekretariatets sagsbehandlingssystem af en række oplys-
ninger, herunder om karakteren af den kriminalitet, som danner
grundlag for henvisning til nævnet. Hvis et barn eller en ung er hen-
vist for flere typer af personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet, registreres den type, som vurderes at være bærende
for henvisningen eller mest alvorlig. Det er systemteknisk ikke mu-
ligt at registrere flere typer af kriminalitet på samme sag. Registre-
ringen foretages for at kunne trække statistik til brug for bl.a. un-
dersøgelser og evalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet, års-
beretninger og aktindsigter.””
2.
Det kan herudover oplyses, at behandlingen af ansøgninger om naturalisation
sker efter de retningslinjer, som et flertal i Folketinget er blevet enige om. Senest
indgik Socialdemokratiet den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det konserva-
tive Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirku-
læreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
Det fremgår af denne aftale blandt andet, at hvis en ansøger om dansk statsborger-
skab opfylder de almindelige betingelser for at erhverve dansk statsborgerskab ved
lov, herunder vandelskravet, vil ansøgeren kunne optages på lov om indfødsrets
meddelelse uden at blive forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg.
Side
3/4
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om kommentar til artiklen »Unge anholdt for at smide sten på skinner: Fandt også knive«, bragt på bt.dk 4/5-24
Med aftalen af 20. april 2021 blev vandelskravet skærpet, således at en ansøger,
der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straf-
felovens kapitel 9, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Vandelskravet blev endvidere skærpet således, at karenstiden for ansøgere, der
flere gange har begået karensgivende strafbare forhold, fremover forlænges med,
hvad der svarer til karenstiden for hvert enkelt gentagelsestilfælde.
3.
Hvis en ansøger optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse har børn un-
der 18 år, bliver disse naturaliseret sammen med ansøgeren i medfør af indføds-
retslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, medmindre det i lovteksten udtrykkeligt er be-
stemt, at barnet ikke skal være omfattet af ansøgerens erhvervelse af dansk stats-
borgerskab, eller hvis betingelserne i indfødsretslovens § 5, stk. 1, eller § 6, stk. 2,
2. pkt., ikke er opfyldt.
Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at barnet skal være ugift, under 18 år og
bosat her i riget. Barnet skal have en selvstændig gyldig opholdstilladelse eller et
gyldigt registreringsbevis. Desuden skal ansøgeren have del i forældremyndigheden
over barnet, og såfremt barnet er undergivet fælles forældremyndighed, skal den
anden forældremyndighedsindehaver have meddelt samtykke til, at barnet natura-
liseres sammen med ansøgeren, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1.
Det følger desuden af indfødsretslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at barnet skal opfylde
det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen. Det vil sige, at det i forbin-
delse med sagsbehandlingen påses ved opslag i Kriminalregistret, om bipersoner
over 15 år opfylder ovennævnte vandelskrav.
4.
Jeg mener på baggrund af ovenstående, at der på nuværende tidspunkt ikke er
anledning til at ændre reglerne om vandelskravet eller forelæggelsesadgangen for
Folketingets indfødsretsudvalg.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
4/4