Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 163 (alm.
del) efter ønske fra formand af udvalget Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 163:
Vil ministeren estimere, hvad det koster uforvarende skatteydere pr. deltager, når
landets kommuner afholder gebyrfrie grundlovsceremonier til fremmede, der sø-
ger naturalisation ved lov om indfødsrets meddelelse, og vil ministeren estimere
hvad et deltagergebyr skal fastsættes til i danske kroner i 2024, hvis gebyret skal
finansiere udgifterne til afholdelsen af en grundlovsceremoni?
Svar:
Ved aftale af 29. juni 2018 om indfødsret mellem den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folke-
parti blev det bl.a. aftalt, at ansøgere efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets
meddelelse skal deltage i en ceremoni. Det blev i den forbindelse aftalt, at udgif-
terne forbundet med de nye tiltag, herunder afholdelse af grundlovsceremonier,
skulle finansieres ved forhøjelse af gebyret for indgivelse af ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation. Kommunerne blev i den forbindelse kompenseret for
udgifterne forbundet med afholdelse af grundlovsceremonierne.
19. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 8167
2716568
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1