Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 16. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 157 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 157:
Vil ministeren oplyse, om Indfødsretskontoret kan se bødestraffe i Det Centrale Kri-
minalregister (Kriminalregisteret) for overtrædelse af særlovgivning, der ikke kom-
mer på straffeattesten?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne
om Det Centrale Kriminalregister
(herefter »Kriminalregisteret«) findes i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. sep-
tember 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminal-
register (herefter »kriminalregisterbekendtgørelsen«) og cirkulære nr.
9755 af 29. september 2021 om registrering mv. af oplysninger i Det Cen-
trale Kriminalregister (herefter »kriminalregistercirkulæret«).
Kriminalregisteret består af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel, jf.
kriminalregisterbekendtgørelsens § 1, stk. 1. I afgørelsesdelen optages op-
lysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager, jf.
bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og i efterforskningsdelen kan optages oplys-
ninger af politimæssig betydning, jf. § 6, stk. 1.
De afgørelser, der optages i Kriminalregisterets afgørelsesdel, fremgår af
kriminalregistercirkulærets § 1. Det følger af § 1, nr. 2, at domme for over-
trædelse af anden lovgivning end straffeloven optages i Kriminalregisterets
afgørelsesdel, hvis der, betinget eller ubetinget, idømmes fængselsstraf,
eller hvis der frakendes eller udskydes rettigheder eller meddeles pålæg
vedrørende den dømtes person eller fastsættes retsfølger i medfør af straf-
felovens §§ 68-70.
Side
1/2
14. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 6039
2683067