Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
1. maj 2024
Indfødsretsudvalget har den 8. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 155 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 155:
Vil ministeren kommentere artiklen »Hamrende ligeglad aarhusianer: Skylder
211.000 kroner i p-bøder«, bragt på ekstrabladet.dk den 25. marts 2024, og vil mi-
nisteren redegøre for nationaliteterne for de oplistede personer i artiklen mest flest
ubetalte parkeringsafgifter i Aarhus Kommune? Vil ministeren på baggrund heraf
tilkendegive, om forfalden gæld til offentlige parkeringsafgifter, der er sendt til ind-
drivelse hos Gældsstyrelsen, bør være til hinder for at udlændinge kan få tidsube-
grænset opholdstilladelse og dansk indfødsret?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet bidrag fra Aarhus Kommune, der har oplyst nationaliteten på de i
spørgsmålet omtalte ti personer med flest ubetalte parkeringsafgifter i Aarhus
Kommune.
Det fremgår af oplysningerne fra Aarhus Kommune, at seks af personerne er danske
statsborgere, to er statsløse, en er irakisk statsborger og en er libanesisk statsbor-
ger.
2.
Jeg kan i forlængelse heraf bemærke, at den tidligere regering (Socialdemokra-
tiet) sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 20.
april 2021 indgik den seneste aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulære-
skrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. I den forbindelse blev gælds-
kravet skærpet, således at bestemmelsen også omfatter forfaldne SU-lån, bøder til
politi og offerbidrag, retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager
samt visse kontrolafgifter til trafikselskaber.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 5596
2674837
Side
1/2