Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2854066_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 2. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 149 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 149:
Vil ministeren kommentere på, at et anonymt medlem
af Facebookgruppen “Dansk
statsborgerskab -
tålmodighed påkrævet” den 30. marts 2024 har oplyst i et indlæg,
at vedkommende angiveligt har fået optagelsesbrev om at kunne forvente at blive
oplistet på lovforslag om indfødsrets meddelelse i oktober 2024, til trods for at på-
gældende i 2022 vedtog et bødeforlæg på 3.000 kr. + 500 kr. til offerfonden, hvor-
ved karenstiden ikke er udløbet i oktober 2024? Indlæggets forfatter oplyser, at
bøden blev nedsat til 2.000 kr., hvilket ikke burde have betydning for karenstiden,
samt at vedkommende har oplyst Indfødsretskontoret om forholdet, hvorfor den
pågældende undrer sig over optagelsesbrevet, ligesom at flere erfarne personer
giver udtryk for, at der kan være sket en fejl med kriminalitetstjek i sagen.
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af cirkulære-
skrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at ansøgere, der i øvrigt er
straffet, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af
en vis karenstid, medmindre forholdet ikke er karensgivende. Det betyder bl.a., at
bøder på 3.000 kr. og derover medfører en karensperiode for optagelse på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra afgørelsestidspunktet i
Kriminalregisteret. Såfremt ansøgeren er straffet med en bøde for overtrædelse af
f.eks. reglerne om spirituskørsel, lov om euforiserende stoffer eller udlændingelo-
ven, gælder andre karensbetingelser, jf. bilag 2 til cirkulæreskrivelsen om naturali-
sation.
Cirkulæreskrivelsen om naturalisation regulerer ikke, hvordan nedsatte bøder skal
vurderes i forbindelse med karensberegningen ved ansøgning om dansk statsbor-
gerskab. Indfødsretskontoret har dog fast praksis for, at bøder, der på grund af ung
alder eller særlig lav indkomst nedsættes til det halve, udløser samme karensperi-
ode som bøder, der ikke nedsættes.
Side
1/2
19. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 5285
2667391
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om ministeren vil kommentere på, at et anonymt medlem af Facebookgruppen “Dansk statsborgerskab - tålmodighed påkrævet den 30. marts 2024 har oplyst i et indlæg, at vedkommende angiveligt har fået optagelsesbrev om at kunne forvente at blive oplistet på lovforslag om indfødsrets meddelelse i oktober 2024, til trods for at pågældende i 2022 vedtog et bødeforlæg på 3.000 kr. + 500 kr. til offerfonden, hvorved karenstiden ikke er udløbet i oktober 2024?
Baggrunden for denne praksis er, at bøden
udmålt før eventuel nedsættelse på
grund af ung alder eller særlig lav indkomst
er udtryk for den enkelte lovovertræ-
delses strafværdighed.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Indfødsretskon-
toret ved opslag i sagsbehandlingssystemet har forsøgt at finde den i spørgsmålet
omtalte sag, men det har ikke umiddelbart været muligt. Det er derfor ikke muligt
at vurdere, hvorvidt der er sket en fejl, og hvad en eventuel fejl måtte bero på.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at Indfødsretskonto-
ret på grund af den tidsmæssige forskydelse mellem sagsbehandlingen og fremsæt-
telse af lovforslag om indfødsrets meddelelse, forud for fremsættelsen foretager
endnu et tjek af alle sager, hvor kontoret har meddelt ansøgerne forventet opta-
gelse på lovforslaget (såkaldt lovtjek). Dette tjek foretages med henblik på at vur-
dere, om ansøgeren fortsat opfylder naturalisationsbetingelserne
herunder vand-
elskravet.
Hvis der i den i spørgsmålet omtalte sag er sket en fejl, forventer Indfødsretskonto-
ret at udfinde sagen i forbindelse med lovtjek af det lovforslag om indfødsrets med-
delelse, som forventes fremsat i oktober 2024. Hvis det viser sig, at den pågæl-
dende ansøger har modtaget en bøde, hvor karensperioden endnu ikke er udløbet,
vil den pågældende blive meddelt et afslag på ansøgningen om dansk statsborger-
skab ved naturalisation.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2