Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2869900_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 139 (Alm.
del) efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 139:
Kan ministeren vurdere, hvilke udgifter, der vil være forbundet med at afholde en
mundtlig indfødsretsprøve, som supplement til den nuværende skriftlige indføds-
retsprøve, hvis man forestiller sig, at værdispørgsmålene tages ud af den skriftlige
prøve, og i stedet lægges over i den mundtlige, ligesom det forudsættes, at de
mundtlige spørgsmål på samme måde som de skriftlige revideres jævnligt for at
undgå snyd, at den mundtlige prøve afvikles af to fagpersoner, og at der skal udvik-
les faglige retningslinjer for afholdelsen af mundtlige prøver?
Svar:
1.
Som det fremgår af notat vedrørende ordning med individuelle samtaler og evt.
individuel behandling af ansøgninger om dansk statsborgerskab i Folketingets Ind-
fødsretsudvalg, jf. IFU (Alm. del)
bilag 138 (2022-23 (2. samling)), vil det rejse en
række vanskelige juridiske og administrative udfordringer at etablere en ordning
med individuelle samtaler med henblik på at afdække ansøgerens holdning til de-
mokrati og frihedsrettigheder, som vil skulle afklares afhængig af udformningen af
en sådan ordning.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at tilsvarende udfordrin-
ger vil gøre sig gældende ved en mundtlig indfødsretsprøve, hvor der i modsætning
til den nuværende skriftlige multiple-choice prøve ikke vil være på forhånd anførte
faste svarmuligheder, og hvor eksaminator og censor derfor vil kunne have mulig-
hed for at stille opklarende eller opfølgende spørgsmål.
2.
Der er umiddelbart ikke lignende mundtlige prøver, som man kan sammenligne
med en supplerende mundtlig indfødsretsprøve som beskrevet i spørgsmålet. Det
kan dog til illustration oplyses, at i 2015 kostede én skriftlig gymnasial eksamen i
gennemsnit 343 kr. per elev, hvilket inkluderede de direkte omkostninger til, at op-
gaven rettes af to separate censorer. Til sammenligning kostede samme år en gen-
nemsnitlig mundtlig gymnasial eksamen 1.367 kr. per elev, inklusiv omkostninger
Side
1/2
21. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 4192
2643180
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvilke udgifter, der vil være forbundet med at afholde en mundtlig indfødsretsprøve
2869900_0002.png
til eksaminator og censors forberedelsestid, samt tid i forbindelse med selve afhol-
delsen af eksamen. Omkostningerne til en gennemsnitlig mundtlig eksamen er så-
ledes ca. 4 gange højere end omkostningerne til en gennemsnitlig skriftlig eksamen,
jf. Omkostnings- og effektiviseringsanalyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne
-
Rapport til Undervisningsministeriet og Finansministeriet, juni 2015.
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en konkret beregning af
udgifterne til etablering og afvikling af en supplerende prøve som anført i spørgs-
målet, da dette vil forudsætte en nærmere afklaring af prøveformen og rammerne
for prøven. Det bemærkes, at en mundtlig prøve desuden, set i forhold til den nu-
værende skriftlige multiple-choice prøve, vil forudsætte et andet tilsyn fra ministe-
riet med henblik på at sikre ensartet bedømmelse, og at der løbende udarbejdes
nye spørgsmål mv. Der vil også skulle tages stilling til, om der skal udarbejdes selv-
stændigt læremateriale mv. Forslaget vil endelig også forudsætte, at der tages stil-
ling til, hvilke institutioner eller myndigheder der i praksis kan forestå prøven, her-
under opfylde kravene til eksaminatorer og censorer.
3.
Den nuværende skriftlige multiple-choice prøve er delvist finansieret af et tilmel-
dingsgebyr på aktuelt 874 kr., der dækker sprogskolernes udgifter til afholdelse af
prøven. Gebyret dækker ikke ministeriets udgifter, herunder udgifter til udarbej-
delse af læremateriale og prøvemateriale mv. Der vil i forhold til en eventuel sup-
plerende mundtlig prøve skulle tages stilling til, i hvilket omfang en sådan prøve
skal gebyrfinansieres.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2