Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2838222_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 128
(Am. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 128:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål C den 20. februar
2024 redegøre for, hvordan ressourceforbruget i forbindelse med sagsbehandlin-
gen af indfødsretsansøgninger fordeler sig på de enkelte krav såsom beskæftigel-
seskrav, vandelskrav, krav om danskkundskaber, opholdskrav, selvforsørgelseskrav,
deltagelse i grundlovsceremoni? Opgørelsen bedes indeholde både ressourcer
brugt i Udlændinge- og Integrationsministeriet og eventuelt andre myndighe-
der/ministerier, eksempelvis kommunernes ressourcer ifm. afholdelse af grund-
lovsceremoni.
Svar:
1.
Udlændige- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der ikke i forbindelse med
ministeriets behandling af naturalisationsansøgninger registreres tidsforbrug for
sagsbehandlingen af de enkelte naturalisationsbetingelser. Hertil bemærkes, at der
er stor variation fra sag til sag i forhold til, hvor lang tid sagsbehandlingen af de
enkelte betingelser tager.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan dog i forhold til beskæftigelseskravet
henvise til orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab
ved naturalisation i 3. kvartal 2023 samt ny prognose for sagsbehandlingen i 2024
af 11. december 2023, jf. IFU (Alm. del) 2023-24, bilag 56, hvor det bl.a. fremgår, at
det er ministeriets vurdering, at beskæftigelseskravet i et vist omfang har forøget
sagsbehandlingstiden for ansøgninger om naturalisation. Vurderingen af om ansø-
gerne opfylder beskæftigelseskravene er således i en stor del af sagerne kompleks
og forudsætter i en del af sagerne, at ansøgeren skal partshøres eller anmodes om
yderligere dokumentation.
2.
Udlændige- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at ministe-
riet i forbindelse med sagsbehandlingen dels indhenter oplysninger via opslag i di-
verse registre, som ministeriet selv har adgang til, dels indhenter oplysninger fra
øvrige myndigheder, herunder f.eks. Gældsstyrelsen og landets kommuner. Endelig
Side
1/2
14. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 3536
2632076
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål C den 20. februar 2024, vil redegøre for, hvordan ressourceforbruget i forbindelse med sagsbehandlingen af indfødsretsansøgninger fordeler sig på de enkelte krav såsom beskæftigelseskrav, vandelskrav, krav om danskkundskaber, opholdskrav, selvforsørgelseskrav, deltagelse i grundlovsceremoni? Opgørelsen bedes indeholde både ressourcer brugt i Udlændinge- og Integrationsministeriet og eventuelt andre myndigheder/ministerier, eksempelvis kommunernes ressourcer ifm. afholdelse af grundlovsceremoni.
indhenter ministeriet visse oplysninger via ansøgeren, som ansøger indhenter fra
tredjemand. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med ressour-
ceforbruget hos øvrige myndigheder forbundet hermed.
For så vidt angår kommunernes ressourceforbrug i forbindelse med afholdelse af
grundlovsceremonier kan ministeriet henvise til notat om kommunernes erfaringer
med grundlovsceremonier af 4. oktober 2021, jf. IFU (Alm. del) 2020-21, bilag 233,
hvoraf det fremgår bl.a., at ressourceforbruget varierer fra mindre, til middelhøje,
til høje lønudgifter fra kommune til kommune.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2