Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2829504_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 2. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (Alm.
del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62:
Vil ministeren tage skridt til at ændre reglerne, så et medlem af en dansk kommu-
nalbestyrelse, der endnu ikke har opnået dansk statsborgerskab, vil kunne opfylde
naturalisationscirkulærets beskæftigelseskrav, selv om kommunalbestyrelsesmed-
lemmet er gået på nedsat tid i sit faste ansættelsesforhold for at kunne varetage sit
politiske arbejde i det danske folkestyres tjeneste? Der henvises til artiklen ”Byråds-
politiker må ikke blive dansker”, bragt i Sjællandske Nyheder den 21. december
2023.
Svar:
1.
Den 20. april 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen
med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den seneste indføds-
retsaftale. Aftalen er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om
naturalisation.
Med aftalen blev der indført et beskæftigelseskrav i sager om dansk statsborger-
skab ved naturalisation. Det følger således af § 23 A, stk. 1, i cirkulæreskrivelsen om
naturalisation, at ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de
sidste 4 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det følger desuden af § 23 A, stk. 2, i cirkulæreskrivelsen, at det er en betingelse,
at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for
fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det følger derudover af § 23 A, stk. 3, i cirkulæreskrivelsen, at ved beregning af, om
en ansøger har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for
de sidste 4 år, indgår beskæftigelse på følgende måde:
31. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 516
2574320
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm., om et medlem af en kommunalbestyrelse kan opfylde kravet om et bestemt antal timer jf. beskæftigelseskravet i naturalisationscirkulæret ved at arbejde et antal timer med byrådsmøder m.v.
1) Ansættelsesforhold, hvor ansøgeren her i landet har haft ordinær beskæf-
tigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer (fuld-
tidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed.
2) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor ansøgeren har haft beskæftigelse som
udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virk-
somhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed,
dog højst med 2 år.
3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor ansøgeren har haft beskæftigelse, i
forbindelse med at ansøgerens ægtefælle eller faste samlever har været
udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 2, indgår med den
fulde varighed, dog højst med 2 år.
4) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til ansøgerens
beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog
højst med 1 år.
5) Ansættelsesforhold hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddan-
nelsesaftale med en virksomhed.
2.
Ved vurderingen af, om en ansøger opfylder beskæftigelseskravet, indgår ansø-
gerens samlede beskæftigelse. Det er således ikke en betingelse, at kravet opfyldes
ved et enkelt ansættelsesforhold. Kravet kan derfor opfyldes ved flere samtidige
ansættelsesforhold, hvis det dokumenteres, at ansøgeren samlet set har haft ordi-
nær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. I
vurderingen heraf indgår også eventuelle arbejdsgivererklæringer, der dokumente-
rer arbejdets omfang.
3.
Jeg kan tilføje, at jeg er glad for den aftale, der blev indgået i 2021, og jeg har
aktuelt ingen planer om at foreslå ændringer af beskæftigelseskravet.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2