Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
Berlin: Svar på instruktion: Oplysninger om regler om slettefrister for
kriminalitetsoplysninger i Tyskland
I Tyskland er forbundsjustitsministeriet ansvarlig for det føderale kriminalregister. Loven om
det centrale kriminalregister (Bundeszentralregistergesetz,
herefter ”BZRG”) danner rammen
for registret, hvoraf §§ 45-46 omhandler slettefrister.
Afgørelser slettes fra kriminalregistret efter enten fem, 10, 15 eller 20 år. Slettefristen
afhænger både af, hvor lang strafudmålingen er, og om afgørelsen omhandler en række
særligt grove forbrydelser. Dertil er en række afgørelser helt undtaget fra reglen om
slettefrister og bliver derfor aldrig slettet fra kriminalregistret.
1.
Slettefristen er fem år,
hvis strafudmålingen er: En bødestraf på højst 90 dagsbøder,
hvis der ikke er optaget anden fængselsstraf, militærstraf eller ungdomsstraf i registret
i forvejen; fængsel eller militærstraf i højst tre måneder, hvis ingen anden afgørelse er
optaget i registret i forvejen; ungdomsstraf på højst et år; ungdomsstraf på højst to år,
hvis hele eller dele af straffen gøres betinget; ungdomsstraf på over to år, hvor en
resterende del af straffen bliver ophævet af en domstol eller ved benådning efter
prøvetidens udløb; ungdomsstraf, hvis straffen er blevet ophævet af en domstol eller
ved benådning; en foranstaltning, en tillægsstraf eller en tillægsfølge, med undtagelse
af hvis der er idømt permanent fratagelse af kørekort eller permanent forbud mod at
udøve et bestemt erhverv.
2.
Slettefristen er 10 år,
hvis afgørelsen omhandler en overtrædelse af: straffelovens §§
171 (omsorgssvigt af børn), 174-180a (seksualforbrydelser), 181a (rufferi), 182-184g
(seksuelt misbrug af unge, blufærdighedskrænkelse, børnepornografi,) 184i-184l
(seksualforbrydelser, herunder chikane), 201a, stk. 3 (krænkelse af privatlivets fred),
225 (mishandling af personer i ens varetægt), 232-233a (menneskehandel,
tvangsprostitution, tvangsarbejde, udnyttelse af arbejdskraft, frihedsberøvelse), 234
(bortførelse), 235 (bortførelse af mindreårige)
eller
236 (menneskehandel med børn),
og strafudmålingen er en af de oplistede i pkt. 1, eller der alene er blevet idømt
anbringelse på et behandlingssted.
3.
Derudover er slettefristen også 10 år,
hvis afgørelsen indebærer: Bødestraf samt
en fængselsstraf eller militærstraf på højst tre måneder, hvis der allerede er optaget en
afgørelse om fængselstraf mv. i registret; en fængselsstraf eller militærstraf på mere
end tre måneder, men ikke mere end ét år, hvis fuldbyrdelsen af straffen eller en del af
straffen er blevet suspenderet af en domstol eller ved benådning, og der i registret ikke
er registreret anden fængselsstraf, militærstraf eller ungdomsstraf;
eller
en
ungdomsstraf på mere end et år, undtagen i de tilfælde der er nævnt i pkt. 1.
4.
Slettefristen er 20 år,
hvis afgørelsen omhandler en overtrædelse af straffelovens §§
174-180 (seksualforbrydelser)
eller
182 (seksuelt misbrug af mindreårige), der
medfører en fængselsstraf eller en ungdomsstraf på over et år.
5.
Endeligt er slettefristen 15 år
i alle andre tilfælde.
Opsummerende vil det sige, at slettefristen er fem år i tilfælde af mildere straffe, fx fængsel i
under tre måneder eller ungdomsfængsel under et år. Slettefristen er 10 år, hvis straffen er
IFU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser, herunder EU-retlige forpligtelser, forpligtelser knyttet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der eventuelt er til hinder for, at slettefristen i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) m.v.
mildere (fx under tre måneder) eller alene er en behandlingsdom, men afgørelsen omhandler
en række grovere forbrydelser. Slettefristen er ligeledes 10 år, hvis afgørelsen indebærer en
mellemlang straf på 3-12 måneders fængsel. Slettefristen er 20 år, hvis afgørelsen omhandler
en grovere overtrædelse af straffelovens §§ 174-180 (seksualforbrydelser) og 182 (seksuelt
misbrug af mindreårige), og endeligt er slettefristen 15 år i alle andre tilfælde.
Derudover er der en række tilfælde, hvor afgørelser aldrig slettes fra kriminalregistret. Det
gælder livstidsdomme, forvaringsdomme eller domme om anbringelse på psykiatrisk hospital
samt afgørelser om straffelovens §§ 176c (groft seksuelt misbrug af børn) eller 176d (seksuelt
misbrug af børn med døden til følge), såfremt overtrædelsen idømmes fængselsstraf i mindst
fem år eller fængselsstraf i mindst tre år i tilfælde af to eller flere afgørelser under
straffelovens §§ 176c (groft seksuelt misbrug af børn) eller 176d (seksuelt misbrug af børn
med døden til følge), som fremgår af kriminalregistret.
BZRG og den tyske straffelov i officiel engelsk oversættelse er vedhæftet.