Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2829450_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 309
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. juli 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 309 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 309:
Vil ministeren redegøre for, om artikel 3(d) i Syrisk indfødsretslov, jf. The Syrian
Nationality Law (Legislative Decree 276), giver ret til syrisk statsborgerskab til en-
hver født i Syrien, som ikke opnår noget andet statsborgerskab ved sin fødsel i Sy-
rien, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, om statsløseregistrerede i
Danmark, som er født i Syrien, derved i realiteten har ret til syrisk statsborgerskab?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”1.
Det fremgår af udlændingelovens § 40 e, at Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekruttering og Integration i egne sagsbehand-
lingssystemer foretager den endelige registrering af navn, fødselsdato, fød-
selsland og statsborgerforhold for udlændinge, der ikke er omfattet af ud-
lændingelovens § 1 (nordiske statsborgere), og som meddeles opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, eller får
udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. udlændingelovens § 6 (EU-
reglerne).
En udlænding, der søger om asyl i Danmark, får indledningsvis registreret
sin identitet hos politiet. Politiet registrerer udlændingen med navn, føde-
dato og nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen selv eller
data, der fremgår af dokumenter, som vedrører udlændingen, jf. udlæn-
dingelovens § 48 e. Udlændingestyrelsen opretter udlændingen i udlæn-
dingemyndighedernes sagsbehandlingssystem på baggrund af registrerin-
gen hos politiet.
24. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 11590
2406480
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om høring af, om de mange kurdere og palæstinensere fra Syrien, som danske myndigheder uden videre lægger til grund er statsløse, reelt betragtes som statsløse i Syrien m.v.
Når udlændingen er registreret hos politiet og efterfølgende hos Udlæn-
dingestyrelsen, indkaldes den pågældende til en samtale hos styrelsen. Un-
der samtalen skal bl.a. udlændingens identitet fastlægges. Hvis udlændin-
gen er i besiddelse af identitetsdokumenter, registreres identiteten i over-
ensstemmelse hermed.
Udlændingestyrelsen kan i visse tilfælde ændre registreringen af en udlæn-
dings statsborgerforhold under sagsbehandlingen. Det gælder eksempel-
vis, hvis en udlænding fejlagtigt er blevet registret med forkert nationalitet,
eller hvis det under sagens behandling konstateres, at en udlænding har
oplyst svigagtigt om sin nationalitet. Dette gælder også for ansøgere, der
har oplyst at være statsløse fra Syrien.
2.
Det fremgår af den gældende syriske indfødsretslov – Legislative Decree
276, Nationality Law, af 24. november 1969 – at statsløse, der er født i Sy-
rien, har ret til syrisk statsborgerskab, jf. artikel 3. Dette omfatter ifølge
lovens artikel 3 C, børn født i Syrien af forældre, der ikke har opnået stats-
borgerskab/er statsløse, og ifølge lovens artikel 3 D, enhver person, der er
født i Syrien, og som ikke opnår noget andet statsborgerskab ved sin fødsel.
Ifølge flere kilder er disse dele af artikel 3 imidlertid ikke blevet implemen-
teret i praksis. Kilderne henviser blandt andet til, at kurdere i Syrien ikke
har været i stand til at opnå statsborgerskab gennem denne lov.
I 2011 udstedte den syriske præsident Dekret nr. 49, som giver registrerede
kurdere, kaldet Ajanib, i Al-Hassakah provinsen i Syrien mulighed for efter
ansøgning at opnå syrisk statsborgerskab. Det er uklart hvor mange regi-
strerede kurdere, der har opnået syrisk statsborgerskab som følge af de-
kretet, men kilder, som Udlændingestyrelsen konsulterede i forbindelse
med en rapport, der blev udgivet i 2022, oplyste, at en stor del af de regi-
strerede kurdere i Syrien har opnået syrisk statsborgerskab.
Dekret nr. 49 omfatter imidlertid ikke uregistrerede kurdere, kaldet
Maktoumeen.
Endvidere kan statsløse palæstinensere i Syrien ikke opnå syrisk statsbor-
gerskab. Ifølge de syriske myndigheder skal statsløse palæstinensere i Sy-
rien således ikke betragtes som statsløse, men som palæstinensere, så de
kan bibeholde deres ret til at vende tilbage til deres hjemland, Palæstina.”
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2