Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2912662_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. oktober 2024
Nordatlantkontoret
Ditte
Konradsen
Refsgaard
2024-09353
3376607
Besvarelse af spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Julie Christine Gade Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at sikre optimale betingelser for en vellykket resocialisering
Spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Det er velkendt, at kontakten til familien og fastholdelse i
arbejde er afgørende, for at domfældte kan leve en
kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelse. På trods af det afsoner
mange domfældte langt fra deres arbejdsplads og familie uden
reel mulighed for besøg grundet de lange afstande og dyre
transportomkostninger. Hvad agter ministeren at gøre for at
sikre optimale betingelser for en vellykket resocialisering?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Kriminalforsorgen kan oplyse, at tilknytning til familie,
netværk og arbejdsplads tillægges stor vægt i det
kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens personale støtter derfor de tilbageholdte og
domfældte i at bevare kontakten til pårørende samt i relevante
tilfælde at opsøge tidligere netværk og/eller arbejdsplads under
ophold i anstalt. Kriminalforsorgens personale opfordrer således
ved modtagelse i anstalt de tilbageholdte og domfældte til at
kontakte deres pårørende og evt. arbejdsgiver. I det
efterfølgende handleplansarbejde afdækkes de domfældtes
netværk, og den domfældte støttes til at bevare eller etablere
kontakt til netværk.
Kriminalforsorgens personale bestræber sig herudover på at
sikre, at pårørende, der har rejst langt for at besøge en domfældt,
får mulighed for udvidede besøgstider.”
Justitsministeriet kan desuden henvise til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 94 (alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg.
Side 2/2