Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2886635_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål nr. 77 alm. del stillet af udvalget den 3. juni
2024 efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål:
Mange mennesker bosat i Grønland har investeret i et sommerhus eller bil
i Danmark, eventuelt med henblik på at bosætte sig i Danmark på sigt.
Mange oplever dog også i den forbindelse grænsehindringer i form af at
man ikke kan tegne indbo- eller bilforsikring, etablere telefon og internet-
forbindelse når man ikke har hjemadresse i Danmark, men har adresse i
Grønland. Vil ministeren se på reglerne for at smidiggøre dette, når man er
bosat inden for Rigsfællesskabet?
Svar:
Generelt er udgangspunktet i dansk ret, at der er aftalefrihed. Det gælder
også på forsikringsområdet. Det betyder som hovedregel, at selskaberne
inden for lovgivningens øvrige rammer selv kan bestemme, hvem de vil
tilbyde forsikringer og på hvilke vilkår. Forsikringsselskaber kan som ud-
gangspunkt inddrage de risici, de finder relevante, når de vurderer, om de
vil tilbyde en forbruger at tegne forsikring.
For så vidt angår bilforsikringer er et forsikringsselskab dog forpligtet til at
tilbyde en ansvarsforsikring for en bil, der er indregistreret i Danmark, da
en ansvarsforsikring er lovbestemt. Dette gælder uanset hvor forsikringsta-
geren bor.
Erhvervsministeriet har kontaktet Forsikring & Pension (F&P) om mulig-
heden for at tegne indboforsikring til sommerhuse. F&P oplyser, at det er
muligt at få indboforsikring til et sommerhus, selvom man har bopæl i
Grønland. Indboforsikring er ikke lovbestemt, og selskaberne er dermed
ikke forpligtet til at tilbyde sådan en forsikring. Det er derfor op til selska-
berne selv at vurdere, om de vil tilbyde forsikringen til borgere med bopæl
i Grønland.
Det følger imidlertid af reglerne om god skik, at forsikringsselskaber skal
handle redeligt og loyalt over for deres kunder, hvilket også gælder kunder
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm., om reglerne for at smidiggøre at man kan tegne indbo- eller bilforsikring, etablere telefon og internetforbindelse når man ikke har hjemadresse i Danmark, men har adresse i Grønland, når man er bosat inden for Rigsfællesskabet
2/2
med bopæl i Grønland. I begrebet "redeligt og loyalt" ligger bl.a., at selska-
berne ikke må afvise at tegne en forsikring på et usagligt grundlag. Et for-
sikringsselskab kan derfor ikke give en forbruger et afslag på at tegne for-
sikring uden en saglig begrundelse.
På den baggrund mener jeg som udgangspunkt ikke, at der er behov for at
ændre reglerne for forsikringsområdet.
Endelig vil jeg, fsva. etablering af telefon- og internetforbindelse, henvise
til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov