Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2887003_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. juni 2024
Nordatlantkontoret
Ditte
Konradsen
Refsgaard
2024-06964
3310876
Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 59 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm., om mangel på bistandsadvokatordning i Grønland, som kan yde støtte, råd og vejledning til ofre for personfarlig kriminalitet
Spørgsmål nr. 59 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Der
findes
på
nuværende
tidspunkt
ikke
en
bistandsadvokatordning i Grønland, som kan yde støtte, råd og
vejledning til ofre for personfarlig kriminalitet. Dermed er ofre
for alvorlige og traumatiserende forbrydelser, som f.eks. grov
vold eller voldtægt, ringere stillet i Grønland end i resten af
rigsfællesskabet. Manglen på en bistandsadvokatordning
kritiseres kraftigt i Advokatsamfundets nye rapport om
retssikkerhed i Grønland (maj 2024), som findes på
advokatsamfundet.dk og beskrives som en afgørende
nødvendighed for forurettedes retssikkerhed. Mange,
herunder Naalakkersuisut, har længe efterspurgt en
bistandsadvokatordning, som kan yde den nødvendige støtte og
hjælp til ofrene. Agter ministeren snarest at indføre en
bistandsadvokatordning i Grønland?”
Svar
:
1.
Den grønlandske ordning med beskikkelse af bistandsbisiddere i
kriminalsager er fastsat i retsplejelovens § 333. Ordningen blev indført med
ikrafttrædelsen af retsplejeloven for Grønland i 2010 med henblik på at
styrke den forurettedes retsstilling, jf. Retsvæsenskommissionens
betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, afsnit X, kapitel
5.3.1.
Det følger af § 333, stk. 1, at retten i sager om overtrædelse af
kriminallovens bestemmelser om angreb på andres person, frihed og
blufærdighed efter anmodning fra den forurettede beskikker en bisidder til
at støtte og vejlede den forurettede, medmindre lovovertrædelsen er af
mindre alvorlig karakter, eller bisidderbistand må anses for åbenbart
unødvendig. Hvis den forurettede er under 15 år, har den forurettede krav
på beskikkelse af en bistandsbisidder, hvis sagen vedrører en overtrædelse
af kriminallovens § 74 (blodskam), § 77 (voldtægt), § 78 (kønslig
udnyttelse), § 79 (kønsligt forhold til børn), § 80 (forførelse) og § 81
(kønsligt forhold til en ung person mod betaling).
Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 blev ordningen udvidet, således at retten,
når særlige omstændigheder taler for det, kan beskikke en bisidder for
forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1, jf. § 333,
stk. 2. Det blev endvidere indført, at retten, når særlige hensyn til de
pårørende taler for det, og betingelserne for at beskikke en bisidder i øvrigt
Side 2/4
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm., om mangel på bistandsadvokatordning i Grønland, som kan yde støtte, råd og vejledning til ofre for personfarlig kriminalitet
er opfyldt, kan beskikke en bisidder for forurettedes nære pårørende, når den
forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen.
Ordningen adskiller sig fra den ordning, der gælder i Danmark om
beskikkelse af bistandsadvokat, ved, at der ikke påhviler bistandsbisidderen
beføjelser og opgaver af retlig karakter. Bistandsbisidderen har således
alene til opgave at yde den forurettede personlig støtte og vejledning samt
hjælp af mere almen karakter i forbindelse med kriminalsagen.
Justitsministeriet er bekendt med, at Advokatrådet i rapporten om
retssikkerhed i Grønland fra maj 2024 har anbefalet, at der etableres en
bistandsadvokatordning i Grønland.
2.
Justitsministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse, at et af de mest
markante kendetegn ved den grønlandske retspleje er, at kredsretterne er
beklædt af lægfolk. Derved er udgangspunktet, at alle professionelle parter
i en kriminalsag i 1. instans er lægfolk. Lægmandssystemet indebærer
således som udgangspunkt, at hverken dommer, forsvarer eller anklager i
kredsretten er juridisk uddannet. Dette udgangspunkt kan dog bl.a. fraviges
i sager af særlig alvorlig karakter. Grundlaget for lægmandsordningen i
Grønland er beskrevet i Retsvæsenskommissionens betænkning nr.
1442/2004 om det grønlandske retsvæsen og har navnlig været begrundet i
kvaliteten ved lokal indsigt og sprogkundskab.
Retsvæsenskommissionens betænkning nr. 1442/2004 udgør fortsat det
væsentligste grundlag for organiseringen af retsvæsenet i Grønland. Rådet
for Grønlands Retsvæsen, som er nedsat i medfør af § 742 i den grønlandske
retsplejelov med henblik på at varetage koordinationen mellem Grønlands
Selvstyre og rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen, har
imidlertid fundet, at der er behov for at overveje, om der skal foretages
justeringer med henblik på at øge professionaliseringen inden for
retsvæsenet. Rådet har på den baggrund på rådsmøde den 20. september
2023 nedsat en arbejdsgruppe om professionalisering af retsvæsenets
aktører. Arbejdsgruppen skal i henhold til kommissoriet komme med forslag
til at øge professionaliseringen af retsvæsenets aktører i kriminalretsplejen i
Grønland med fokus på behandlingen af kriminalsager i første instans og på
baggrund heraf komme med forslag til konkrete initiativer, justeringer og
løsninger, der kan være med til at sikre en mere effektiv retspleje med en
højere grad af retssikkerhed for borgerne i Grønland.
Side 3/4
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm., om mangel på bistandsadvokatordning i Grønland, som kan yde støtte, råd og vejledning til ofre for personfarlig kriminalitet
I forbindelse med arbejdet skal arbejdsgruppen inddrage hensynet til
nærhedsprincippet og have fokus på at skabe en balance, der fortsat sikrer
et tilstrækkeligt sprog- og kulturkendskab hos retsvæsenets aktører. Dette
indebærer, at borgerne fortsat i et vist omfang bør kunne betjenes lokalt af
retsaktører med særlig indsigt i stedlige og almene grønlandske forhold,
herunder ikke mindst det grønlandske sprog. Arbejdsgruppens forslag skal
desuden fokusere på, hvad der vurderes at være praktisk muligt at
gennemføre henset til bl.a. antallet af advokater mv. i Grønland.
Justitsministeriet kan oplyse, at arbejdsgruppen blandt andet overvejer
behovet og mulighederne for iværksættelse af initiativer vedrørende
bistandsbisiddere. Justitsministeriet vil i samarbejde med Naalakkersuisut
vurdere arbejdsgruppens anbefalinger nærmere, når de foreligger.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at Advokatrådets rapport vil blive
drøftet på næstkommende møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen, der
afholdes i september 2024.
Side 4/4