Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Folketingets Grønlandsudvalg har den 17. maj 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 55:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse stiller en række krav,
herunder NATO-krav, til virksomheder, der ønsker at levere ydelser til
Forsvaret. Det er et politisk ønske, at grønlandske virksomheder - gerne
i partnerskab med danske virksomheder - bidrager til Forsvaret opgave-
løsning. Mange af kravene kan de grønlandske virksomheder leve op til,
men der kan også være brug for at se på, om kravene til grønlandske
virksomheder bør mindskes, så flere grønlandske virksomheder kan
byde ind på opgaver. Vil ministeren se på, om der mellem Naalakkersui-
sut og regeringen kunne indgås en aftale om tilpassede krav til det grøn-
landsk samfund, så flere grønlandske virksomheder kan byde sig til som
leverandører til Forsvarets opgaver i Grønland?
Svar:
Samarbejdet mellem Grønland og Danmark på forsvarsområdet lægger
mig meget på sinde, og det er regeringens prioritering at inddrage selv-
styret og det grønlandske samfund i Forsvarets opgaveløsning i Grøn-
land. Så vidt det er muligt, ønsker regeringen også, at Forsvarets opga-
veløsning kommer grønlandsk industri og grønlandske virksomheder til
gavn.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet om mulighederne for at indgå en
aftale om at tilpasse en række krav til det grønlandske samfund, er der
indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
(FMI), der oplyser følgende:
”FMI er opmærksom på aftale mellem Naalakkersuisoq for udenrigsan-
liggender, erhverv og handel og forsvarsministeren om principperne for
Arktis kapacitetspakke af 10. maj 2022 og har derfor også i 2022 givet
et internt opdrag om, at der i forbindelse med anskaffelser skal holdes
for øje, om det kan have en relevans for Grønland og grønlandske virk-
somheder.
FMI arbejder derudover løbende for at fremme særligt mindre og mel-
lemstore virksomheders muligheder for at deltage i udbud. FMI har ved
flere lejligheder over de seneste år, orienteret grønlandske virksomheder
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
6. juni 2024
THK
2024/005050
809209
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2