Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2975551_0001.png
3. februar 2025
J.nr. 2024 - 2922
Til Folketinget
Grønlandsudvalget
Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 43 af 3. april 2024 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren vil redegøre for reglerne vedrørende dobbeltbeskatning for studerende på en dansk uddannelsesinstitution i Grønland
2975551_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende dobbeltbeskatning for studerende på en
dansk uddannelsesinstitution i Grønland, og herunder om det findes hensigtsmæssigt at
grønlandske studerende, der på et tidspunkt har haft bopæl i Danmark, ikke kan søge om
trækfritagelse og dermed de facto får mindre i SU end deres medstuderende i Grønland,
som aldrig har haft bopæl i Danmark?
Svar
Skatteministeriet er blevet gjort opmærksom på, at der er en diskrepans mellem en intern
vejledning fra Skattestyrelsen af 13. februar 2024 og bidraget til den besvarelse, som blev
fremsendt til Grønlandsudvalget den 1. maj 2024.
Det fremgår af besvarelsen, at ”Danmark
kan beskatte den SU, som de grønlandske stu-
derende modtager her fra landet, selv om de er fritaget for grønlandsk skat ifølge dobbelt-
beskatningsaftalens artikel 18, stk. 1. Dette gælder uanset om de studerende tidligere har
haft bopæl i Danmark.”
Ifølge den interne vejledning er grønlandske studerende, der studerer ved en dansk ud-
dannelsesinstitution i Grønland, og som aldrig har haft bopæl i Danmark, fritaget for
dansk skat. Hvis de pågældende grønlandske studerende har haft bopæl i Danmark, har
de ifølge den interne vejledning ikke ret til fritagelse for dansk skat.
Diskrepansen mellem den interne vejledning og bidraget til besvarelsen af GRU alm. del
spørgsmål 43 medfører, at der er opstået tvivl om fortolkningen af dobbeltbeskatnings-
overenskomstens artikel 18 om
Studerende.
Det berigtigede svar på GRU alm. del
spørgsmål 43 er som følger:
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18 om studerende anvendes sædvanligvis
i
en situation, hvor studerende fra Grønland studerer i Danmark på en dansk uddannelses-
institution. Den juridiske vejledning på Skat.dk har ligeledes fokus på denne situation.
Spørgsmålet vedrører imidlertid en ”omvendt” situation, hvor studerende fra
Grønland
studerer i Grønland på en dansk uddannelsesinstitution og modtager SU fra Danmark.
Nogle af disse studerende har tidligere haft ophold i Danmark (fx efterskole), mens andre
af de studerende aldrig har været i Danmark. Der er derfor opstået tvivl om, hvordan arti-
kel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten om studerende skal anvendes i denne situa-
tion. Artikel 18 indeholder i forhold til
OECD's modeloverenskomst en række afvigel-
ser. Den sædvanlige forståelse af reglen om studerende, jf.
OECD’s
modeloverens-
komst, kan derfor ikke anvendes i den nævnte situation.
Ved anvendelsen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er det væsentligt, at begge parter
anvender overenskomsten på en måde, som kan anerkendes af begge parter. Det er
Side 2 af 3
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren vil redegøre for reglerne vedrørende dobbeltbeskatning for studerende på en dansk uddannelsesinstitution i Grønland
2975551_0003.png
derfor væsentligt, at den opståede fortolkningstvivl afklares ved at inddrage den anden
part i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som er Grønland.
I en erklæring, der er knyttet til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, anføres
det udtrykkeligt, at i konkrete tilfælde, hvor der opstår tvivl om fortolkningen af artikel
18, skal skattemyndighederne i de to ”lande” træde i kontakt med hinanden med henblik
på at løse de konkrete tilfælde.
Den kompetente myndighed i Danmark (Skattestyrelsen) vil derfor tage kontakt til skatte-
myndighederne i Grønland med henblik på at opnå enighed om fortolkningen af artikel
18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.”
Side 3 af 3