Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2854951_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 1126
Doknr.
75648
Dato
22-04-2024
Svar på spørgsmål fra Aaja Chemnitz (IA) stillet den 25. marts 2024.
Spørgsmål nr. 38
”I 2020 lancerede Transportministeriet en kørekortapp, som gjorde det muligt for borgere
med gyldige kørekort i Danmark at fremvise dokumentationen på mobilen. Det grønlandske
kørekort er et gyldigt kørekort i Danmark og sidestilles med det danske efter 2 kørelektioner.
Alligevel kan borgere med grønlandsk kørekort ikke registrere deres gyldige kørekort i appen.
Vil ministeren lade det grønlandske kørekort omfatte af appen, sådan at alle borgere i rigsfæl-
lesskabet har samme muligheder for fremvisning
af dokumentation?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Digitaliseringsstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Der
er for nuværende ikke planer om at omfatte det grønlandske kørekort i kørekort-appen.
Det vil kræve en tilbundsgående analyse af de tekniske og juridiske forudsætninger samt krav
for at kunne gøre det muligt at tilkoble borgere med grønlandske kørekort til den eksiste-
rende kørekort-app, der er et supplement til det danske kørekort.
Da kørekort-appen teknisk er koblet op til det danske kørekortregister, er det uklart, hvilke
systemændringer det vil kræve. Der vil juridisk være behov for at belyse, om det vil kræve lov-
givningsmæssige ændringer at omfatte borgere med grønlandske kørekort i kørekort-appen.
For borgere, der er indehavere af grønlandsk kørekort med bopæl i Danmark, er det imidlertid
muligt at ombytte det grønlandske kørekort til et dansk kørekort ved at tage en kontrolle-
rende køreprøve i Danmark. Herefter kan kørekortindehaveren også benytte kørekort-appen,
såfremt vedkommende har grønlandsk eller dansk pas.”
På baggrund af ovenstående tager jeg til efterretning, at der udestår en række tekniske og ju-
ridiske afklaringer af krav og konsekvenser ved at lade borgere med grønlandsk kørekort om-
fatte af kørekort-appen, medmindre de benytter muligheden for at ombytte til et dansk køre-
kort. Når det er sagt, vil jeg gerne drøfte sagen nærmere med spørgeren.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre