Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2860680_0001.png
Transportministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
3. maj 2024
2024-1556
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 14. marts 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 37:
Det grønlandske kørekort bliver i forhold til EU’s kørekortdirektiv
betragtet som et tredjeland, hvilket skaber mange udfordringer for
grønlandske borgere. Vil ministeren redegøre for, hvad der skal til
for at sidestille det grønlandske kørekort med et EU-kørekort, så-
dan at grønlandske borgere kan opnå samme rettigheder som øv-
rige danske statsborgere og hvad vil regeringen gøre for at sikre, at
borgere med grønlandsk kørekort kan bruge deres kørekort i EU?
Svar:
Jeg vil indledningsvis henvise til besvarelsen af GRU alm. del
spørgsmål 123 om samme emne, jf.
https://www.ft.dk/sam-
ling/20211/almdel/gru/spm/123/svar/1909937/2627023.pdf.
Da Grønland ikke er et EU- eller EØS-land, bliver Grønland blandt
andet i henhold til
EU’s kørekortdirektiv
betragtet som et tredje-
land.
EU’s medlemslande er derfor ikke er forpligtede til at aner-
kende grønlandske kørekort. Da Grønland ikke er omfattet af EU
og dermed af EU's kørekortdirektiv, kan grønlandske kørekort hel-
ler ikke umiddelbart sidestilles med EU-kørekort.
De grønlandske myndigheder kan vælge at indføre krav, som tager
udgangspunkt i
EU’s kørekortdirektiv,
herunder for eksempel krav
til køreuddannelsen. At indføre EU-lignende standarder for grøn-
landske kørekort vil dog ikke i sig selv medføre en bredere aner-
kendelse af grønlandske kørekort.
Det vil således være op til det enkelte EU-medlemsland at beslutte,
hvorvidt der skal ske anerkendelse af grønlandske kørekort, samt
hvilke regler der skal gælde i forhold til eventuel ombytning af
grønlandsk kørekort til et EU-kørekort.
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad der skal til for at sidestille det grønlandske kørekort med et EU-kørekort, sådan at grønlandske borgere kan opnå samme rettigheder som øvrige danske statsborgere
2860680_0002.png
Side 2/2
Ved beslutning om anerkendelse af et tredjelandskørekort vil det
typisk være et krav fra de enkelte EU-lande, at den trafikale situa-
tion og vejnettet i det pågældende tredjeland er sammenlignelig
med den trafikale situation og vejnettet i medlemsstaterne i EU.
Det er efter Transportministeriets vurdering usandsynligt, at den
trafikale situation og vejnettet i Grønland vil blive anset for sam-
menlignelig.
Afslutningsvist kan det nævnes, at for borgere, der har bopæl i
Danmark og er indehavere af et grønlandsk kørekort, vil det grøn-
landske kørekort for så vidt angår kørsel i Danmark blive sidestillet
med et dansk kørekort ved gennemførelse af 2 lektioner af mini-
mum 45 minutters varighed i by-, landevejs- og motorvejskørsel
hos en dansk kørelærer.
Borgere, der har bopæl i Danmark og er indehavere af et grøn-
landsk kørekort kan endvidere få ombyttet deres grønlandske køre-
kort til et dansk kørekort med en påtegningskode, såfremt de be-
står en kontrollerende køreprøve. Dermed kan man med kørekor-
tet frit køre i EU eksempelvis som turist.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen