Folketingets Grønlandsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 837
Doknr.
815209
Dato
26-01-2024
Folketingets Grønlandsudvalget har d. 24. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).
Spørgsmål nr. 16:
”Hvor langt er Social-, Bolig- og Ældreministeriet nået i processen med
oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandsk, som blev
annonceret med SSA midlerne på finansloven for 2023-2026? Kan ministeren
give en forventet afslutningsdato for dette initiativ, og hvilke skridt, der er taget
for at sikre, at processen skrider fremad på en effektiv måde?”
Svar:
Af aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet for 2024-2027 fremgik det af aftaleteksten, at
”Aftalepartierne har noteret sig, at delinitiativet fra SSA23 om oversættelse og
tilpasning af psykologiske tests til grønlandsk ikke kan gennemføres inden for
den fastsatte tidsramme i 2023. I stedet vil der blive foretaget en
forundersøgelse i 2024, som skal danne grundlag for en senere stillingtagen til
videre proces. Forundersøgelsen finansieres inden for de allerede eksisterende
rammer for Social-, Bolig- og Ældreministeriet.”
Ordførerne blev orienteret herom i følgebrevet oversendt d. 13. november 2023
under forhandlingerne om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-
, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2024-2027.
Social- og Boligstyrelsen har igangsat en markedsafdækning af, hvilke
leverandører, der kan og vil forestå forundersøgelsen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1