Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 980
Doknr.
817588
Dato
21-02-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 30. januar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 20 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 20:
”Af
kommissoriet for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og
Danmark fremgår det, at udredningen skal omfatte særlige sager og forløb,
hvortil praksis for adoption af grønlandske børn fra 1950
–
1980 bliver
fremhævet som et eksempel. Vil ministeren redegøre for Regeringens planer
for granskningen af grønlandske adoptionssager fra 1950 til 1980?”
Svar:
Det er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra
uddannelses- og forskningsministeren, som jeg kan henholde mig til:
”Naalakkersuisut
og regeringen indgik den 9. juni 2022 fælleserklæring om, at
der skal iværksættes en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og
Danmark i perioden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag.
Kommissoriet er underskrevet af formanden for Naalakkersuisut og
uddannelses- og forskningsministeren i Nuuk d. 22. juni 2023.
Det fremgår af kommissoriet for udredningen, at:
”Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger,
begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at
præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller
som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.
Udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted i
perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig
og frem til nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de
pågældende sagsområder.
Det kan f.eks. være sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af
grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn
1950-1980, grønlandske børn sendt til Danmark, tilkaldt arbejdskraft fra
Danmark mv.
1